Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/406

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

392

maleriske Pjalter henrivende dejlig. Hun gaaer igjen paa en utallig Mængde Billeder fra Tidsrummet imellem 1835 og 1842. Thi, at hun blev Model, forstaaer sig af sig selv. Hun var af ægte romersk Blod, født i Trastevere, og en sand Typus for romersk Skjønhed. Ansigt, Skabning, Væsen og Holdning, Alt var lige beundringsværdigt hos hende. Og disse Pjalter — der var et sandt Trylleri ved dem. Vore Modedamer i deres fulde, elegante Pynt, hvor flaue, ja, hvor tossede toge de sig ikke ud overfor hende i hendes Pjalter! Var det Modsætningen mellem dem og hendes Skjønhed, eller var det blot den Maade, hvorpaa hun bar dem, og, stedse afvexlende, forstod at drapere sig med dem, — Nok er det, der kunde ikke gives noget mere malerisk og henrivende. Men hun elskede ogsaa disse sine Pjalter; hun var ordentlig stolt af dem, og vilde ikke have byttet dem bort mod de prægtigste Klæder. Thi paa hendes Pjalter, følte hun, beroede ikke alene det Trylleri, hun udøvede, men ogsaa hendes Uafhængighed og Frihed. Hendes Navn var Paolina; men blandt Roms Fremmede var hun almindelig bekjendt under Navnet: la reina dei mendicanti, Tiggerdronningen, eller simpelthen: — la reina. — Her saae jeg Originalen til mit Billede, — jeg saae la reina for mig!

En Aften kom i een af Roms Smaagader en ung Kvinde flyvende efter mig, hængte sig skjælvende fast ved min Arm og bad mig beskytte hende. Og jeg beskyttede hende. Det var la reina. Da Faren var