Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/420

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

406

men heri Helvede maa Man gjøre Meget, som Man ikke har Lyst til at gjøre, af indre tvingende Drift. Behøver jeg at tilføje, at Man føler sig saare elendig ved saaledes at gaa i Tøjet og under Pidsken?

Ja, vi have et Kirkevæsen. Der er overhovedet Intet, som mangler heri Helvede. Vi have Alt, som det er, og det er, som om vi Intet havde. Om nogen almindelig Kirke, begriber Du vel, kan der ikke være Tale; jeg sagde jo ogsaa kun: et Kirkevæsen. Jeg kunde ligesaa godt have sagt: Kirkeuvæsen; det kommer ganske ud paa Eet. Ligesaa lidt kan der naturligviis være Tale om nogen Menighed eller, nogen Bekjendelse, eller noget Væsentligt og Virkeligt overhovedet. Alt er hermed sagt: vi gaa i Kirke. Men, Gud forbarme sig, hvilken Kirkegang!

Der er omtrent ligesaa mange Kirker, som der er Præster i Helvede. Og Præsternes Mængde er ikke ringe. Alle vantro og utro Præster, alle de, som for Levebrødets, Fordelens Skyld have forgrebet sig paa Evangeliet, som kun have været Lejesvende i at vogte Guds Hjord, ere her forsamlede. Nu fortæres de af Nidkjærhed for Evangeliet — men Evangeliet er for stedse borte, — af Kjærlighed til Hjorden men der gives ingen Hjord mere. De opføre Kirke ved Kirke, og prædike Dag ud og Dag ind. Hvis det lykkedes dem, blot at faa eet eneste Guds Ord frem, vilde baade de selv og deres Tilhørere være forløste. Men det lykkes dem ikke, vil aldrig lykkes dem. Alligevel ere de, ifølge