Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/471

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

457

XXVI.

Siden Du sidst hørte fra mig, og det er nok længe siden, har jeg igjen været paa en lang, eventyrlig Fart.

Hvor store Strækninger Man tilbagelægger heri Helvede og med hvor stor en Hastighed, derom lader sig intet Bestemt sige. Jeg kan ikke antage Andet, end at begge Dele jo ere utrolig store. Men Sagen er, at Tid og Rum herpaa Stedet, om de end maaskee i sig selv existere, for os dog kun ere til i Indbildningen. Der gives neppe to Sjæle i Helvede, som kunne blive fuldkommen enige om een eller anden Udstrækning. Men det gjælder da ikke alene Tid og Rum, men overhovedet alle mulige Ting. Alt beroer paa Forestillingen. Derfor hører ogsaa Enighed til de meget sjeldne, til de reent tilfældige Ting heri Helvede, og, hvad der i Verden og andre Steder kaldes Harmoni, er sletikke til at sinde. At en Mængde Sjæle, under Indflydelsen af en stærk Fællesdrift, hist og her slutte sig sammen paa een Plet eller til een Iid, ligger ganske udenfor Sagen. Thi til Enighed hører Frihed; men disse