463
ved? See Du dertil! — En frugtesløs Anger, som altsaa i Virkeligheden ingen Anger er, optager hele hans Bevidsthed. Og han har kun een Idræt, nemlig den, at komme bag paa eet eller andet Menneske for at hænge sig om dets Hals.
Hvad han hermed har til Hensigt, er ikke ganske klart. Nogle mene, at han virkelig har isinde at hænge sig, at han nemlig i Helvede vil gjøre om og gjøre bedre, hvad der ikke lykkedes for ham i Verden. Det er dog udentvivl en Misforstaaelse. Vistnok har det aldrig viist sig, hvad Grueligt der vilde skee, om det lykkedes ham at hænge sig om et Menneskes Hals; men i alt Fald synes det ikke at kunne blive Judas, som herved stod Fare for at blive kvalt. Det forholder sig derfor snarere saaledes, som Andre mene, at Judas simpelthen kun søger et christent Menneske, som kan give ham det Kys tilbage, han engang i Verden gav sin Herre og Mester, og skille ham af med de tredive Sølvpenninge. Men han finder naturligviis intet. Som Man vel kan tænke sig, er der Ingen, som oppebier hans Favnetag og Kys. Alle fly ham med unævnelig Gru, og det er heldigviis ikke vanskeligt at undfly ham.
Ogsaa jeg flyede, men ikke langt; saa maatte jeg igjen bævende standse. Et rædsomt Syn! Atter maatte jeg spørge: — Er det ogsaa et Menneske?
Ja, et Menneske var det, udtæret lige indtil Benene. En levende Beenrad, ikke mindre et Særsyn i Helvede, end det vilde være det i Verden. Hvem det
