478
ten, Man indaander, er paa det Nærmeste den samme, som Man finder paa Højalpernes Forbjerge. Gjennem en forfalden Bueport mod Vest holder Man sit Indtog paa Sletten. Men det er kun een af de utallige Levninger fra tidligere, ældgamle Tider. Ruiner af Mure og Taarne, af Grotter og Cisterner i viid Cirkel udvise tydelig, at her engang har været en befæstet Lejr, om ikke en Stad. I Virkeligheden maatte det her være ligesaa sikkert som dejligt at bygge og bo; lifligere Sted gives der neppe i den vide Verden. Det var sletikke underligt, at Petrus her fandt det godt at være, og vilde bygge blivende Boliger. Thabor er ifølge Sagnet Forklarelsens Bjerg.
Det hældede imod Aften, da vi kom til Bjerget. Vi vare først heni Marts Maaned; men Dagen havde været brændende heed. Hvilken Vederkvægelse, da vi droge opad Bjerget, mellem de svale, duftrige Skygger! Vi følte os ligesom i Paradiset. Dog, hvad Lili angaaer, hun havde Paradiset i sig overalt, hvor hun gik.
Kort før Solnedgang naaede vi Toppen. Intet Indtryk kan lignes ved det, vi modtoge, da vi pludselig traadte ud paa den frie Højslette, fri i sig selv, og med fri Udsigt til alle Sider vidt og bredt. Vi forstummede under den mægtige Virkning. Hele Galilæa, ja, største Delen af det hellige Land laa udbredt under vore Øjne.
Jeg lod mit Blik vende tilbage til Lili; allerede længe havde jeg været vant til at modtage mine bedste
