Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/494

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

480

hvori Herren bespiste de mange Tusinder. Imod Syd standser Blikket først ved det isolerede Bjerg Hermon, dernæst ved Samarias Bjerge; men det lader sig ikke fængsle. Det strejfer ud lige indtil Egnen omkring Jericho og de fyrretyve Dages Bjerg, hvor Guds Søn fastede og blev fristet af Satan; ja, endog selve Jerusalem skal lade sig skimte i heldige Øjeblikke. Det gaaer over Jordans Flod, til Bethabara, hvor Johannes døbte; det vexler Blink med det døde Hav, for at naa Bjerget Nebo i Moabs Land, hvor Moses døde, og fortaber sig i Arabiens grændseløse Ørken. Isandhed, ved et saadant Skue, herligt over alt menneskeligt Maal, er det ikke vanskeligt at tro paa Thabor som Forklarelsens Bjerg!

Med en forunderlig Tydelighed og Bestemthed staaer det Hele for mig. Jeg kunde Deel for Deel give det en Skintilværelse, naar jeg vilde.

Solen sank, nej, den ligesom faldt i Havet, luerød, og Mørket begyndte strax at indfinde sig. Men vore Folk havde imidlertid ikke været ledige. Et luunt Sted var blevet opsøgt, og der stod allerede Teltet opslaaet for Lili og min Moder. Vi havde nemlig forudbestemt at overnatte paa Bjerget. Dyrene vare blevne afsadlede og slupne løs med hildede Forbeen, Baalet var blevet tændt af duftende Cedergrene, de simple Anstalter til Aftensmaaltidet vare blevne gjorte. Alt var i travl Virksomhed, Alt undtagen Tyrkerne, vor oprindelige Bedækning, som i sløv, velbehagelig Ro saae til, medens de røge deres første Aftenpibe. Denne Syssel ved Sol-