497
— Troer Du? — spurgte hun oplivet: — Men jeg har allerede søgt saa længe. —
Der foresvævede mig Noget, saasom at den, der søger, ganske vist skal finde. Men da det ikke vilde falde mig ret paa Tungen, opgav jeg det, og indskrænkede mig til at sige: — Har Du søgt længe, saa er Du maaskee saa meget nærmere ved at finde. —
Med disse heldige Ord fandt jeg Vejen til hendes Hjerte, og vi bleve ret fortrolige med hinanden. Ved et senere Møde ikke længe efter fortalte hun mig sin Historie. Det var øjensynligt, at det kostede hende Overvindelse; men hun understøttedes kraftig af den os alle iboende mægtige Drift til at lette Hjertet. Heri Helvede kommer Alt for en Dag.
— Du nævnte Handelshuset Fleming & Sparkman. — saaledes begyndte hun: — Maaskee har Du kjendt dets nuværende Chef. Min Historie gaaer meget, meget længer tilbage. Lad see, det var hans Bedstefaders Bedstefaders Bedstefader. Ja, netop syv Slægtled tilbage. Ak, hvor det er længe siden!
Sexten Aar gammel blev jeg Robert Flemings Hustru. Som en lykkelig Brud førte han mig ind i sit ældgamle, prægtige Huus. Paa Bryllupsdagen forærede han mig et kostbart Perlehalsbaand, i og for sig en heel Formue. Førend han bandt det om min Hals, gjennemgik han med besynderligt Alvor Perleraden for mig, og gav mig en Forklaring, som jeg endnu husker Ord til andet. — Denne store blaa Perle i Midten —
