Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/552

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

538

til mig! — Jeg arme syndige Menneske, hvad skal jeg dog gjøre? —

Jeg søgte at berolige hende lidt, og fik hende til at forklare sig nærmere.

— Der var i Kjøbstaden R… en stakkels Kone med tre smaa Børn, som vi understøttede. Manden var i Tugthuset. For nogen Tid siden blev jeg af min gamle Veninde underrettet om, at Manden var kommen hjem, men kun for at modtage sin Kones sidste Suk. Der stod Manden med de tre hjælpeløse Børn, selv hjælpeløs. Der maatte hastig gjøres Noget, og noget Ordenligt.

— Jeg svarede strax tilbage og sendte foreløbig nogle Penge, idet jeg bad hende, uden Ophold at sende mig baade Mandens og Børnenes Signalement, eller hvad det hedder. Du forstaaer mig nok; hun skulde opgive mig deres Kjøn, Alder, Størrelsemaal, Færdigheder o. s. v. —

— Vilde Du ogsaa have Mandens Kjøn at vide, lille Tante? — spurgte jeg med en Skjelm bag Øret.

— Ingen Narrestreger, Otto! Sagen er for alvorlig: Gud hjælpe mig arme Kvindemenneske! Der sender hun mig uden Videre Manden og alle Børnene paa Halsen! De staa nede i Kjøkkenet og vente paa, at jeg skal forsørge dem. Manden ogsaa, den store dorske Krop, stinkende af Skraatobak! Jo, jeg sidder net i det! —

— Du skulde da aldrig, lille Tante, have skrevet, at