Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

42

gjærligheder, som den fulgte i Verden, dog uden al Tilfredstillelse, eller øve de samme Misgjerninger, som den forøvede i Verden, med unævnelig Modbydelighed og Gru. Den Gjerrige, til Exempel, kan kun tænke paa Penge, Vellystningen kun paa Uteerlighed, Fraadseren kun paa Mad og Drikke, Morderen kun paa sin blodige Gjerning. Den anden store Deel derimod maa efterjage netop det, som den foragtede og forsømte heri Verden; den pines af Attraaen efter at oprette og erstatte, og føler, at det er umuligt. Den Uretfærdige tænker kun paa at gjøre sin Uret god igjen, den Ubarmhjertige kun paa at øve Barmhjertighed; den unaturlige Moder har kun Tanke for sine stakkels Børn, Selvmorderen tænker kun paa at bevare sit Liv, og saaledes fremdeles.

Alle ere nødte enten til at gjøre, hvad de gjorde paa Jorden, men ikke skulde have gjort, til at eftertragte, hvad de engang eftertragtede, men ikke skulde have eftertragtet, eller omvendt, til at gjøre, hvad de ikke gjorde i Verden, men skulde have gjort, til at eftertragte, hvad de engang undlode at eftertragte, men skulde have eftertragtet.

Men, hvad der lides i Helvede, maa dog vist ikke betragtes som nogen Straf. Straffen forestaaer endnu, og først kommer Dommen. Nej, det er en ligefrem, naturlig Følge af vort Forhold i Livet. O, I, som endnu leve, tænker dog paa Følgerne! Enhver Ting, om end nok saa lille, har sine visse Følger, og de strække sig vide ud over Jordelivets Grændser, dybt ind i Hel-