561
rusalem efter sin Besøgelsestid kun et Folkeaadsel, hvori Ormene allerede vrimlede. En bundløs Fordærvelse og Forstyrrelse stirrede mig med stive Blikke overalt imøde. Hvorledes skulde der vel her være Noget at finde, som, endog blot i Forbigaaende, kunde tjene til min Fred? Jeg havde kun faaet min Deel af Jerusalems Forstyrrelse. Jeg Daare, hvorledes havde jeg kunnet vente Andet? Men vi blive aldrig klogere, ligesaa lidt heri Helvede som tidligere i Verden.
Da jeg ganske fortabt sneg mig tilbage igjennem Staden, blev en levende Uro og Tummel mig paafaldende. — Det var den nye Landshøvding, den næstsidste i Rækken, som holdt sit glimrende Indtog.
Alleryderst ude ligger Sodomiternes Stad.
Den lader sig ikke besøge, ikke engang omtale. Nærmere
findes Mahomedanernes vidt udstrakte Stad. Optil
denne har der i den senere Tid klinet sig, ligesom en
Svalerede til Muren, en anden By. Det er
Mormonstaden. Den var kun lille og ringe i
Begyndelsen, men udvikler sig med forbausende Hast. I stedse
større Mængde strømme Mormonerne til; de lægge
ligesom blot Vejen omad Saltsøen til Helvede.
Mahomed og Josef Smith ere nære Aandsfrænder; Man kunde kalde dem et Par Brødre, hvis der dog ikke fandt en væsentlig Forskjel Sted imellem dem. Det er de to største Løgnere, Verden har frembragt, og i den groveste Sandselighed ikke alene satte de
