60
fuldkommen Forstand: — Forfængeligheders Forfængelighed! — Her er Alting kun Indbildning, og dog, hvilket frygteligt Alvor!
Jeg har altsaa gjenoptaget mit tidligere Levnet, ikke af Lyst, men af Tvang, med en inderlig Kval og Modbydelighed. Imidlertid har jeg dog truffet det ganske heldig med den Kreds, i hvilken jeg foreløbig har nedladt mig. Jeg har fornyet mange gamle og stiftet mange nye Bekjendtskaber, som i Verden ikke vilde have været uden Interesse. Du skulde højlig undre Dig, hvis jeg begik den Indiskretion at vedføje Navne. Ikke alene mangfoldige saakaldte skikkelige Mennesker findes i Helvede; men de udgjøre endog Befolkningens Kjærne, ganske ligesom i Verden. Du kan ikke tage fejl af dem. Jeg mener dem, der kun tænke paa at passe deres Ting og æde deres Brød i Fred, og villig indrømme alle Andre det Samme, uden Sands for det, som er over Verden, for det højere Kald, som gjør Alle til een Faders Børn, een Familie. See Dig blot om! De vrimle omkring Dig, men agte kun lidet paa Dig. De gaa ganske op, enten i deres Embed og Bestilling, deres Bedrift og Forretninger, eller i deres Familieliv, Huusholdning og daglige Syssel, Mænd og Kvinder imellem hverandre. Derom have kun faa Mennesker nogen Anelse, at idet daglige Livs Tummerum, i Huus- og Familielivets Vrøvl, er der spændt to af de allerfarligste Snarer for dem. Nogle Mennesker slide sig igjennem Verden, andre døse derigjennem, atter andre
