Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/90

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

76

disse lystige Historier, troer Du maaskee, at Noget hører i op at svie, at jeg er uden Pine? Saa tager Du højligen fejl. Lystigheden heri Helvede er tværtimod stedse forbunden med den mest skjærende Smerte.

Martin, stakkels Martin, hvorledes er det dog gaaet Dig? — Igrunden har han dog lidt stor Uret. Slet opdragen, slet behandlet, som han var, var han ganske mit Værk.

Hun var meget smuk, denne lille Pige, omtrent paa hans Alder. Paa en Trappe gjorde jeg hendes første Bekjendtskab; hun laa og skurede. Men saa lav denne hendes Bestilling end var, frembød hun for Kjenderblikket et højst tillokkende Skue. Jeg tvivler om, at hun kunde have viist sig under fordeelagtigere Vilkaar. Anstrengelsen, hvorved hendes unge Blod og unge Lemmer bleve satte i Bevægelse, det halv opløste i hendes Væsen og Paaklædning, i det Hele Situationens Frihed, Alt var til hendes Fordeel. Jeg fandt Lejlighed til at tage mig af hende. Jeg rev hende ud af den fornedrende Stilling, hvortil hun ingenlunde syntes skabt, og fik hende anbragt i en passende Familie, hvor hun kunde blive opklædt og uddannet. Saa naiv hun end var, syntes hun dog ret godt at forstaa, at jeg ikke gjorde alt dette for Intet. Men hun var mig endnu meget for raa. Jeg havde lært at vente.

Ved hvilket Tilfælde han og hun fik hinanden at see, veed jeg ikke; men dette første Blik synes at have været afgjørende. Som ved en elektrisk Gnist var