82
rene Følelsesliv blev tankefuld og drømmende; Forstanden havde kun Lidt at sige hos hende. Vi gjorde os til Pligt at udrive hende deraf, saa meget og saa ofte, som muligt; men det er altid en utaknemlig Gjerning at forsøge Noget imod Naturen. Indesluttet var hun dog ikke; mig i det Mindste betroede hun gjerne Alt, hvad der rørte sig i hende.
Den hellige Historie beholdt dog stedse Fortrinet fremfor al anden. Det var den første Næring, hendes Aand fik. Og det var eet af de dybeste Indtryk, hun modtog: Guds Søn, som elskede de fortabte Mennesker indtil Døden, Døden paa Korset. — Ja, dette Indtryk blev det dybeste af alle; aldrig rørte Noget hende senere som denne Kjærlighed og denne Lidelse. Uophørlig læste hun den samme Historie om igjen; en Engel maa have talt de Taarer, hun fældede derover. Dette første dybe Indtryk blev afgjørende for hele hendes Liv. I alt Andet vistnok ganske uliig Maria Magdalena, lignede hun hende fuldkommen i Eet, i en brændende Kjærlighed til den Korsfæstede.
Senere gjorde Korstogenes Historie Epoke i hendes Liv; hun blev i den Grad betagen deraf, at hun en Tidlang var ganske borte. Den Korsfæstede var hendes første Kjærlighed, Korstogene hendes første Sværmeri. I faa Uger syntes hun at være bleven Aar ældre; saa mægtig havde Ideen grebet hende. Indtrykket fortog sig; men Ideen blev tilbage. Fra denne Tid af var det hellige Land, hvor Guds Søn havde levet og
