Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/105

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

97

efter Udsættelsen stedfindende Samling bliver ikke en selvstændig, ny Rigsdagssamling, men en simpel Fortsættelse af den tidligere og beholder dennes Karakter som ordentlig eller overordentlig^[1]). Ved Rigsdagens fornyede Sammentræden behøves ingen ny Konstituering; de før Udsættelsen valgte Embedsmænd vedblive at fungere i saa lang Tid, efterat Rigsdagen paany er sammentraadt, som de før Udsættelsen endnu havde tilbage, s. dog Folkethingstidende 11. Session, Sp. 12; Dagsordenen for det nye Møde bliver den samme, som for det Møde, hvori Udsættelsen fandt Sted, forsaavidt den ikke i dette er udtømt; de for Fremlæggelsen af Udvalgsbetænkninger, Indgivelse af Ændringsforslag o. desl. foreskrevne Frister kunne ikke løbe, og overhovedet fortsættes enhver Sag paa det Punkt, hvor den standsede før Udsættelsen, s. Landsthingstidende 4. Session, Sp. 905—7 , 1. Session Sp. 3934. Disse Sætninger følge ligefrem deraf, at selve Rigsdagen eller det paagiældende Thing ikke undergaaer nogen Forandring ved Udsættelsen; det er kun Rigsdagens eller Thingets Møder, der udsættes, men selve Rigsdagen eller Thinget vedbliver at være uforandret, s. Grl §§ 21, 22^[2]). Man kan efter det Anførte vel sige, at der hersker en retlig Kontinuitet mellem Rigsdagens Forhandlinger før og efter Udsættelsen, men der er

↑ Paa Grund heraf maatte tidligere Reglen i Grl. 1849 § 56 komme til Anvendelse paa et for Udsættelsen forkastet Lovforslag
↑ Man kan dog neppe af Udtrykkene i Grl. § 22: »indtil hele Rigsdagen atter kan samles« udlede, at det ikke opløste Thing maa betragtes som samlet, s. Landsthingstidende 4. Session Sp. 907. hvoraf konsekvent maatte følge, at i Tilfælde af begge Things Udsættelse hele Rigsdagen maatte betragtes som samlet. Det kan saaledes ikke betvivles, at Rigsdagens Medlemmer ikke ere berettigede til under Udsættelsen at fordre det dem ved Valglovens § 99 tillagte Vederlag, ligesom det ogsaa bør antages, at Regeringen under Udsættelsen man kunne udstede foreløbige Love, s. Grl. § 25 og ovenfor § 50.

Holck: Statsforfatnilgs-Ret. II.

7

[1] Paa Grund heraf maatte tidligere Reglen i Grl. 1849 § 56 komme til Anvendelse paa et for Udsættelsen forkastet Lovforslag

[2] Man kan dog neppe af Udtrykkene i Grl. § 22: »indtil hele Rigsdagen atter kan samles« udlede, at det ikke opløste Thing maa betragtes som samlet, s. Landsthingstidende 4. Session Sp. 907. hvoraf konsekvent maatte følge, at i Tilfælde af begge Things Udsættelse hele Rigsdagen maatte betragtes som samlet. Det kan saaledes ikke betvivles, at Rigsdagens Medlemmer ikke ere berettigede til under Udsættelsen at fordre det dem ved Valglovens § 99 tillagte Vederlag, ligesom det ogsaa bør antages, at Regeringen under Udsættelsen man kunne udstede foreløbige Love, s. Grl. § 25 og ovenfor § 50.

[1]

[2]