104
det opløste Thing vedtagne Beslutning, kommer den første og ikke den anden Passus i Grl. § 53 til Anvendelse.
En Undtagelse fra de anførte Regler danne dog Finantsloven og Tillægsbevillingsloven, hvilke efter Grl. § 48 skulle behandles først i Folkethinget og følgelig ikke kunne behandles som Landsthingsforslag. Saafremt Landsthinget derfor allerede før Udsættelseu har behandlet en i det opløste Folkething vedtagen Finantslov, maae de tidligere Forhandlinger tabe deres Gyldighed, og Lovforslaget paany forelægges i Folkethinget. See om disse Spørgsmaal Landsthingstidende 4. Session Sp. 905-7, 909-418, Folkethingstidende 4. Session 2. Samling Sp. 105-6, 128-29, mfl.
__________
Fjerde Afsnit. Om Rigsdagens Rettigheder.
§ 110. Om Rigsdagens Rettigheder i Almindelighed.
Man pleier at inddele Rigsdagens Rettigheder i Kollegialrettigheder og Repræsentativrettigheder. De kollegiale Rettigheder ere de, som tilkomme Rigsdagen og dens enkelte Afdelinger som Korporationer. Paa Grund af Rigsdagens Deling i Folkethinget og Landsthinget finder det imidlertid kun undtagelsesvis Sted, at kollegiale Rettigheder udøves af Rigsdagen som saadan, s. Folkethingets Forretningsorden § 45, Landsthingets Forretningsorden, Tillæg § 2, hvorimod de i Reglen udøves af de enkelte Thing, hvert for sig, eller af den forenede Rigsdag. Som saadanne Kollegialrettigheder kunne især nævnes Retten til at prøve og afgjøre Gyldigheden af Medlemmernes Valg, s. Grl. § 54, Retten til at vælge Formænd og andre Bestillingsmænd, s. Grl. §§ 60, 67 , og Retten til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse, s. Grl. §§ 66, 67, jfr. ogsaa Grl. §§ 21, 57, 65. Til denne Klasse af Rettigheder maa uden Tvivl ogsaa henregnes den særegne Ukrænkelighed, som ved Grl. § 43,
