7
Skjøndt Rigsdagen efter det Anførte er adskilt i to Afdelinger, og skjøndt hvert Thing som Følge heraf særlig for sig maa forhandle enhver Sag og tage Beslutning om samme, danner Rigsdagen dog lige fuldt en Enhed. Heraf følger, at en Rigsdagsbeslutning først foreligger, naar samme Beslutning overensstemmende er fattet i begge Thing. Fremdeles er det en Følge heraf, at kun den hele Rigsdag og ikke et enkelt Thing kan indkaldes til Møde, udsættes eller sluttes, s. Grl. §§ 19-21. Vel indeholder Grl. § 22 et Brud paa Principet om Rigsdagens Enhed, forsaavidt den tillægger Kongen Ret til at opløse en af Rigsdagens Afdelinger; men Principet er dog her saa vidt opretholdt, at det andet Thing ikke kan virke, før det opløste Thing paany er sammentraadt. Med Pricipet om Rigsdagens Enhed stemmer det fremdeles, at begge dens Afdelinger maa betragtes som lige berettigede Korporationer, saa at Forholdet mellem dem ikke kan opfattes paa den Maade, at den ene først skulde fatte Beslutning i en Sag, og den tagne Beslutning derefter underkastes Bedømmelse af den anden Afdeling. Tvertimod er det den almindelige Regel, at Behandlingen af Lovforslag og andre Sager kan begynde i hvilket af Thingene, man helst vil vælge, s. Grl. §§ 23, 44, 53, fra hvilken Regel dog Grl. § 48 indeholder en vigtig Undtagelse.
Som ovenfor bemærket, følger det af Tokammersystemet, at en Rigsdagsbeslutning skal bringes i Stand ved særskilt Forhandling og Afstemning i enhver Afdeling. Denne Grundsætning er med stor Konsekvents gjennemført i vor Forfatning, der ikke har anvendt de Midler, som andre Forfatninger, f. Ex. hos os Grl. 18. Novbr 1863 § 56, have benyttet, for at fremtvinge en Afgjørelse, men kun har søgt at virke til en fri Overensomst ved det i Grl. § 53 angivne Middel. Det er kun en tilsyneladende Undtagelse fra den nævnte Regel, at ethvert Thing for sig kan tage gyldig Beslutning om Alt, hvad der vedkommer dets egne Forhold og indre Anliggender, s. Grl. §§ 54, 60, 66
