168
Udsættelsespost, indeholdende et bestemt Forslag til den Beslutning, som Rigsdagen formentlig bør tage, s. Instr. 1858 § 4. Efter endt Arbeide indsende Revisorerne en Beretning til Rigsdagen, ledsaget af et Udtog af Statsregnskabet, der viser Statskassens virkelige Indtægter og Udgifter, Tilgodehavender og Beholdninger, samt, saa vidt muligt, en Sammenligning ved enhver Indtægts- og Udgiftspost med det i Finantsloven bestemte Beløb, s. Instr. 1858 § 5, jfr. Lov om Krigsskadeerstatning 17. Nov. 1865 § 8. I Reglen bør Beretningen forelægges den næste ordentlige Rigsdag ved dens Sammentræden, s. Grl. § 50, Instr. 1858 § 4.
2. Hvad dernæst angaaer selve Rigsdagens Behandling af Statsregnskabet, adskiller denne sig fra Behandlingen af Finantsloven deri, at Afgjørelsen ikke skeer i Lovsform, s. derimod Forfl. 1855 § 55, Grl. 1863 § 57, men i Form af en Rigsdagsbeslutning, der ikke bliver at stadfæste af Kongen. Et Andet er, at Ministrene muligvis kunne ønske ogsaa af Kongen at erholde Decharge med Hensyn til Regnskabet, s. Grl. § 14, jfr. Forfl. 1855 8. midl. Best., men en saadan er ikke grundlovmæssig nødvendig.
De særegne Regler i Grl. § 48 om Finantslovens formelle Behandling ere ikke anvendelige med Hensyn til Statsregnskabet. Navnlig er det ikke nødvendigt, at det behandles først i Folkethinget, s. derimod Grl. 1863 § 57, skjøndt dets Sammenhæng med Finantsloven vel kunde afgive nogen Grund til at vælge denne Fremgangsmaade. Faktisk er Statsregnskabet ogsaa, navnlig af Hensyn til en mere ligelig Forretningsfordeling mellem Thingene, jevnlig behandlet først i Landsthinget. Heller ikke har den ordentlige Rigsdag noget grundlovmæssigt Krav paa strax at faae Statsregnskabet forelagt, om dette end, saa vidt muligt, bør skee, s. Instr. 1858 § 4. Lige saa lidt er der Noget til Hinder for, at Statsregnskabet behandles paa en overordentlig Rigsdag, hvorom der dog sjeldnere vil blive Spørgsmaal.
Hvad angaaer Betydningen og Virkningen af Rigsdagens Beslutning, gaaer den ikke ud paa en Bevilling, men
