173
Sikkerhed og Frihed, gjør sig skyldig i Høiforræderi. Der handles altsaa her ikke om ethvert Forfatningsbrud, end ikke om ethvert Brud paa Rigsdagens Ukrænkelighed, men kun om Angreb paa Rigsdagens Sikkerhed og Frihed. Medens et Angreb paa Rigsdagens Sikkerhed i Reglen tillige vil indeholde et Angreb paa, dens Frihed, behøver det Omvendte ingenlunde at være Tilfældet, og det kan derfor neppe ansees for rigtigt, at Udtrykket nogen i Straffelovens § 95 er ombyttet med »eller«, s. Straffelovens Motiver S. 127. Vil man end ikke betragte Udstedelsen af Anordninger med Lovgivningsindhold eller Anvendelsen af ikke bevilgede eller endog negtede Pengesummer som en Antastelse af Rigsdagens Lovgivnings- eller Bevillingsfrihed, s. Beretning om Rigsrettens Forhandlinger S. 1005, vil dog f. Ex. en Erklæring om, at der ikke vil blive udbetalt Rigsdagsmændene Diæter, hvis Rigsdagen ikke fatter en vis Beslutning, være at betragte som et Angreb paa Rigsdagens Frihed, men derimod ikke paa dens Sikkerhed, og efter det stærke Udtryk, hvormed Grl. § 43 har betegnet den i samme omhandlede Forbrydelse, er der ingen Grund til at udvide dennes Begreb udover hvad Ordene tilsige. Et Andet er, at et Angreb paa Rigsdagens Frihed, selv om det ikke indeholder noget Angreb paa dens Sikkerhed, nu vil blive at straffe efter Straffelovens § 95.
Grl. § 43 tænker vistnok nærmest paa et med physisk Vold iværksat Angreb paa Rigsdagen, der gaaer ud paa at tvinge den til eller hindre den i at tage en vis Beslutning, saasom Forsamlingens Adsplittelse ved Militairmagt, men efter Ordene maa den ogsaa anvendes paa en ved Trusel om Vold eller paa anden ulovlig Maade iværksat Indvirkning paa Rigsdagens Beslutninger. Angrebet maa være rettet mod Rigsdagen eller en af dens Afdelinger. Et Angreb paa enkelte Medlemmer, f. Ex. en Fængsling, vil vel kunne være ulovligt, s. Grl. § 57, men ikke falde ind under Grl. § 43, medmindre det er iværksat i den Hensigt at indvirke paa Rigsdagens Beslutninger, hvilket navnlig kan være
