276
end Samfundets Forhold, s. ogsaa Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 4, Straffelov §§ 156, 157, jfr. Lov 3. Jan. 1851 § 8.
§ 147. Fortsættelse. Om Forskjellen mellem anerkjendte og ikke anerkjendte Trossamfund.
Medens ethvert Samfund, der fyldestgjør de i § 146 nævnte Betingelser, har de sammesteds omhandlede Rettigheder og er undergivet den i Grl. § 78 omhandlede Ordning ved Lov, kan man med Hensyn til disse Samfund, der kunne betegnes som bestaaende eller lovlig bestaaende, atter skjelne mellem de anerkjendte og de ikke anerkjendte eller blot bestaaende Trossamfund. Under denne Inddeling kan efter den korrektere Sprogbrug ikke indbefattes Folkekirken, s. Grl. § 75, smh. med § 78, Lov 13. Apr. 1851 § 1, Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 4, da Folkekirken indtager en ganske eiendommelig Retsstilling og dels nyder større Rettigheder, dels er underkastet større Indskrænkninger fra Statens Side end de anerkjendte Trossamfund, s. ovenfor § 145. Da Folkekirken imidlertid i forskjellige Retninger er undergivet de samme Regler, som gjælde om de anerkjendte Trossamfund, indbefattes den dog ikke sjelden under den sidstnævnte Betegnelse, s. Grl. § 77, Lov 13. Apr. 1851 §§ 2, 8, 10, 11, 12. Folkekirken kan naturligvis ogsaa betegnes som et bestaaende Trossamfund, s. Straffelov § 156, men paa Grund af dens eiendommelige Retsstilling er denne Betegnelse dog ikke den almindelige.
A. Begrebet om et anerkjendt Trossamfund, hvilket Udtryk i Grundloven kun forekommer i § 77, jfr. Grl. 1849 § 82, er temmelig vanskeligt at bestemme. I Lov 13. Apr. 1851 § 1, smh. med Lovens Titel og §§ 2, 8, 10, 11, 12, defineres det som et Trossamfund, der her i Landet har af Staten anerkjendte og til at forrette Vielser berettigede Præster. Herefter kunne til anerkjendte Trossamfund kun henregnes det reformerte, det katholske og det mosaiske Trossamfund samt efter Bkg. 2. Nov. 1865 tillige det methodistiske Trossamfund, idet Baptisternes Forstander kun
