277
skulde anmeldes for, ikke anerkjendes af Øvrigheden, s. Pl. 27. Dec. 1842 § 1, og de græske og anglikanske Præster i Kjøbenhavn kun vare anerkjendte som Legationspræster. Det er klart, at dette Begreb maa lægges til Grund i alle de Forhold, som ere ordnede ved Loven 1851, og som ganske vist ere de vigtigste, hvori Anerkjendelsen kommer i Betragtning; men derimod stiller Sagen sig noget tvivlsomt med Hensyn til de Forhold, der ligge udenfor Loven 1851 og navnlig med Hensyn til Grl. § 77, jfr. Grl. 1849 § 82. Loven 1851 har nemlig aabenbart ikke havt til Hensigt paa bindende Maade at afgjøre, hvorledes Begrebet »anerkjendt Trossamfund« skulde opfattes med Hensyn til det i Grundloven omhandlede Forhold, idet den i Loven angivne Begrebsbestemmelse ikke fremtræder med Karakteren af en almindelig Legaldefinition. Dertil kommer, at Loven 1851 ikke vel kunde bestemme Begrebet anderledes, end den har gjort, idet den vilde afhjælpe den Trang, der for Dissenterne var tilstede til at erholde et borgerligt Surrogat for de kirkelige Handlinger, som deres Geistlige ikke kunde udføre med borgerlig Retsvirkning, og denne Trang var tilstede hos alle dem, der ikke havde af Staten anerkjendte Præster. Det synes derfor betænkeligt uden Videre at ansee den i Loven 1851 givne Begrebsbestemmelse for anvendelig paa saadanne Forhold, som ikke efter deres Natur kræve en saa snever Fastsættelse af Begrebet.
Vende vi os til selve Grundloven, da indeholder dens § 77, jfr. Grl. 1849 § 82, ikke synderlig Veiledning til Begrebets Fastsættelse, og man synes paa den grundlovgivende Rigsforsamling nærmest at have tænkt sig, at denne skulde skee ved den i Grl. 1849 § 83, jfr. Grl. 1866 § 78, bebudede Dissenterlov, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2167. Da en saadan almindelig Lov imidlertid ikke er udkommet, nodes man til at bestemme Begrebet i Henhold til selve Grundloven. Det synes da klart, at ikke ethvert Samfund, der har dannet sig i Henhold til den almindelige Hjemmel i Grl. § 76, og hvis lovlige Existents saaledes kan siges at
