278
være anerkjendt ved Grundloven, i den heromhandlede Henseende kan betegnes som anerkjendt. Ikke blot vilde et saadant Begreb savne den for den praktiske Anvendelse af Reglen i Grl. § 77 fornødne Bestemthed, men derhos vilde den Modsætning, som Paragraphen aabenbart forudsætter, i saa Fald savnes, s. ogsaa Straffelov § 156, smh. med Lov 13. Apr. 1851, jfr. dog Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2166 Anerkjendelsen maa uden al Tvivl forudsætte en speciel Akt. Paa den anden Side synes hverken den naturlige Betydning af Udtrykket »anerkjendt Trossamfund« eller det nærmeste Øiemed med Bestemmelsen i Grl. § 77. 2. M., at Ingen skal fristes til for pekuniair Fordels Skyld at udtræde af sit Trossamfund, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2166, at kræve en saa snever Fastsættelse af Begrebet, som den i Lov 1851 givne. Man synes derimod at kunne betegne et Samfund som anerkjendt i den i Grl. § 77 omhandlede Retning, naar Lovgivningen har givet visse Regler om Ordningen af dets Forhold, hvorved der er tillagt det visse, omend indskrænkede Rettigheder, der gaae udenfor det, som efter den almindelige Lovgivning vilde tilkomme det, thi heri ligger en speciel Anerkjendelse af Samfundet fra Statens Side. Herimod kan den i Bkg. 2. Nov. 1865 indeholdte Forudsætning neppe komme i Betragtning. Man synes derfor at maatte betegne Baptisterne, hvem en begrændset Religionsøvelse tilstodes ved Pl. 27. Dec. 1842, og de mæhriske Brødre, hvem det ved Pl. 23. Dec. 1771 bevilgedes at aflægge Ed efter en særegen Formular, hvorhos der i Kolonierne endog tilstodes dem meget omfattende Rettigheder som anerkjendte Samfund med Hensyn til Anvendelsen af Grl. § 77. Derimod taler Mere for at lægge det i Lov 13. Apr. 1851 opstillede Begreb til Grund ved Anvendelsen af Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 4 (jfr. Lov 6. Marts 1869 § 61 og § 39), der tillægger Præsterne et særligt Privilegium. I Praxis synes man imidlertid tilbøielig til at ansee det ved Lov 1851 hjemlede Begreb for anvendeligt i alle Forhold, hvor Samfundets Aner-
