285
Embede, fordi han gik over til den jødiske eller en anden ikke kristelig Religion[1]).
Naar man har ment, at Grl. § 79 kun kan antages for anvendelig paa de danske Statsborgere, s. Larsens saml. Skr. I 3. 174 , kan dette neppe billiges. Udtrykket »Ingen« i Paragraphens Begyndelse er ganske almindeligt, og Udlændinge kunne meget vel være i Besiddelse af borgerlige eller endog politiske Rettigheder her i Riget, s. saaledes Grl. §§ 87 og 88, hvilke ikke uden Vilkaarlighed kunne indskrænkes til danske Statsborgere. Vil man støtte sig paa Udtrykket »den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder«, maa det paa den anden Side erindres, at Grl. § 79 kun taler om Adgang til den fulde Nydelse af disse Rettigheder, og at den Paagældende for virkelig at opnaae en saadan Nydelse maa opfylde de i Øvrigt dertil knyttede Betingelser, hvorved Udlændinge for en stor Del ville udelukkes. Dertil kommer, at kun den danske Statsborger har en ved Grundloven tilsikkret Adgang til borgerlige og politiske Rettigheder, og at Udlændinge derfor ville kunne berøves denne Adgang ved en Udvisning eller ved en Negtelse af Adgang til Riget, men dette er noget ganske Andet, end at Paragraphens Bestemmelser overhovedet skulde være uanvendelige paa Udlændinge.
Det maa endelig erindres, at Grl. § 79 kun bestemmer, at Ingen paa Grund af sin Trosbekjendelse kan berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder. Bestemmelsen er derfor ikke til Hinder for, at visse fremmede Religionsbekjendere af andre Grunde kunne udelukkes fra saadanne Rettigheder. Dog synes det ikke foreneligt med Grundloven, at samtlige Medlemmer af et vist Religionssamfund som saadanne udelukkes fra visse borgerlige eller politiske Rettigheder, selv om Grunden til en saadan Udelukkelse ikke nærmest maatte ligge i deres
- ↑ I den kjøbenhavnske Sø- og Handelsret har det ogsaa i Praxis været anerkjendt, at Jøder kunne være Medlemmer af Retten.
