321
Cirk. 24. Dec. 1855. Denne Regel er imidlertid ved Lov 12. Febr. 1862 § 1 Ophævet for de Personers Vedkommende, der høre hjemme i Sverrig, Norge eller Storbritanien, hvorhos Lovens § 2 bemyndiger Kongen til under Forudsætning af Gjensidighed at tilstaae Personer, som høre hjemme i andre Stater, en lignende Fritagelse, s. Kundgj. 2. April 1862, 5. Marts 1863, 4. Jan. 1865, 29. Marts 1867, jfr. Cirk. 11. Juli 1862 i D. T. 1862. 578, Bkg. 8. Juli 1865. Med Hensyn til de Vanskeligheder, som kunne opstaae derved, at Personer, der høre hjemme i de fritagne Stater, jevnlig ikke ville kunne føre noget tilstrækkeligt Bevis herfor uden netop ved Pas, er det ved Cirk. 4. April 1862, i Lovsamlingen 1862. 525, udtalt, at der i Reglen ikke bør affordres Vedkommende Bevis for, at han hører hjemme i en af de fritagne Stater, men hans Erklæring i saa Henseende maa ordentligvis ansees for tilstrækkelig, saa at særegne Oplysninger om dens Rigtighed kun bør forlanges, naar Omstændighederne give Grund til at antage den for usand.
Medens efter det ovenfor Bemærkede Adgangen til at indvandre i Riget staaer aaben for Enhver, der ikke hører til de Klasser af Personer, hvem Adgangen til Riget undtagelsesvis er forment, og som derhos, forsaavidt han ikke hører hjemme i de særlig fritagne Lande, er forsynet med rigtigt Pas, maa det imidlertid bemærkes, at Fremmede dog ikke kunne antages at have en selvstændig Ret til at komme ind i Riget og navnlig ikke en saadan, som kan gjøres gjældende ved Domstolene, men at Regeringen under det almindelige konstitutionelle Ansvar maa kunne forbyde dem Adgangen til Riget, naar den anseer deres Nærværelse her som farlig for den offentlige Sikkerhed, s. Kollegialtidende 1843. 174 og Kskr. 22. April 1847.
Indvandringen er fuldendt, og det statsborgerlige Forhold gjennem samme stiftet, naar Udlændingen har erhvervet fast Hjem her i Riget. Ved Bedømmelsen af, om dette er skeet, kan det være af Vigtighed, om der foreligger en
Holck: Stanforfatnings-Ret. II.
21
