322
Handling, som viser den Paagiældendes Villie til at træde i nærmere Forbindelse med Staten, saasom Erhvervelse af Adkomst til Næringsdrift, Indtrædelse i Embedsstilling, Kjøb af Jordeiendomme for selv at drive dem, osv., ligesom ogsaa Opholdets Langvarighed kan komme i Betragtning; men disse Forhold faae kun Vægt som Momenter ved Bedømmelsen af det faktiske Spørgsmaal, om fast Hjem er erhvervet, men ere ikke Betingelser for Undersaatsforholdets Stiftelse. Naar Edikt 29. Nov. 1748 § 1 fordrede, at de Fremmede forinden Nedsættelsen skulde aflægge Troskabsed, kunde dette ei heller ansees som en Betingelse for, at de kunde betragtes som Undersaatter, men kun for, at de kunde nyde de særlige, dem tillagte Friheder, s. nu Næringslov 29. Dec. 1857 § 99.
3. Naar en fremmed Undersaat maatte blive udnævnt til dansk Gesandt i Udlandet, indtræder han herved i dansk Undersaatsforhold.
4. Det Samme gjælder, naar en fremmed Kvinde ægter en dansk Undersaat, uden at denne selv træder i undersaatligt Forhold til den fremmede Stat, s. Kskr. 14. Okt. 1845, Mskr. 8. Marts 1849.
Et midlertidigt Undersaatsforhold stiftes, naar den Fremmede kommer ind i Riget, s. Lovens Fortale og 1. 1. 5.
§ 158. Det statsborgerlige Forholds Ophør.
Det statsborgerlige eller undersaatlige Forhold ophører:
1. Ved Udvandring. Herved forstaaes nærmest den Handling, at en dansk Undersaat opgiver sit Domicil her i Riget og tager fast Bopæl i en fremmed Stat, men det synes dog ogsaa at maatte henregnes til Udvandring, at den Paagjældende definitivt opgiver sit faste Hjem i Danmark, selv om han endnu ikke har erhvervet et saadant i en fremmed Stat. Derimod kan en midlertidig Fraværelse i Udlandet, selv om denne er af længere Varighed, ikke betragtes som en Udvandring eller være tilstrækkelig til at hæve det undersaatlige Forhold, s. Lovens Fortale, 1. 1. 5,
