339
Febr. 1854 § 8, 11. Juni 1864 § 7, finde ikke Sted hos os, s. Grl. § 87.
§ 164. Fortsættelse. Om Trykkefriheden.
Grl. § 86, jfr. Grl. 1849 § 91, bestemmer, at Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene, samt at Censur og andre forebyggende Forholdsregler ingensinde paany kunne indføres, s. Koloniallov 27 Nov. 1863 § 78, der kun har optaget den første Del af Grundlovens Regel. Forinden vi gaae over til at udvikle Betydningen af disse Sætninger, vil det være hensigtsmæssigt at forudskikke en kort Oversigt over Presseforholdenes historiske Udvikling hos os.
Efter 2. 21. 1 og 2, jfr. Fdn. 1. Okt. 1737 vare alle trykte Skrifter underkastede Censur, hvorved forstaaes et saadant foregaaende Gjennemsyn af Haandskriftet, hvorved det bestemmes, om det maa trykkes, og i fornødent Fald med hvilke Forandringer. Denne Censur ophævedes ved Reskr. 14. Sept. 1770, i Lovsamlingen ved Fdn. 1. Okt. 1737, saa at Ingen skulde være pligtig til at lade sine Bøger og Skrifter, som han vilde overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation eller til den Ende at indlevere samme for at gjennemsees af dem, hvem slig Forretning hidtil havde været overdraget. Det maatte imidlertid betragtes som en Selvfølge, at den saaledes bevilgede Trykkefrihed ikke maatte misbruges til derved at overtræde andre borgerlige Love, og at de i et trykt Skrift indeholdte Ærefornærmelser og andre strafbare Udtalelser kunde straffes efter de almindelige Love. Dette blev udtrykkelig udtalt ved et Reskr. 7. Okt. 1771, i Lovsamlingen ved Fdn. 1. Okt. 1737, jfr. Reskr. 20. Okt. 1773, Pl.4. Dec. 1790, hvorhos det fastsattes, at Forfatteren skulde være ansvarlig for Skriftets Indhold, at Bogtrykkeren skulde bære Ansvaret, naar han ikke kunde angive Forfatteren, og at derfor ingen Bog maatte trykkes, medmindre enten Forfatterens eller Bogtrykkerens Navn var anført paa
22*
