355
Mai 1857, Høiesteretstidende 1859. 411, Plan 1. Juli 1799 § 137, Pl. 24. Jan. 1806, 12. Sept. 1823, jfr. Lov 22. Dec. 1850 § 5, samt Resol. 24. Dec. 1772, jfr. Cirk. 23. Nov. 1824 om Recensioner over utrykte Prædikener, med Hensyn til hvilket sidste Forbud Sagen dog stiller sig noget tvivlsommere, s. Larsens saml. Skr. I 3. 190—91.
§ 167. Fortsættelse. Om Foreningsfriheden.
Ifølge Grl. §§ 87, jfr. Grl. 1849 § 92, Koloniallov 27. Nov. 1863 § 79, have Borgerne Ret til uden foregaaende Tilladelse til at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbig forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse[1]). Efter de anførte Bestemmelser have Borgerne altsaa Ret til at at indgaae Foreninger i ethvert Øiemed, som ikke forbydes ved Lovene[2]). Af hvilken Beskaffenhed Øiemedet iøvrigt er, maavære ligegyldigt, og navnlig ere Borgerne ogsaa berettigede til at indgaae Foreninger i politiske Øiemed, med Hensyn til hvilke Reglen i Grl. § 87 endog fortrinsvis har Betydning. Om Foreningens Øiemed kan betragtes som skadeligt eller farligt, kommer ikke i Betragtning, naar det ikke strider mod Lovene. Som ulovligt maa Øiemedet betragtes, ikke blot, naar det strider mod de Love, som ere givne i den offentlige Sikkerheds eller Ordens Interesse, men ogsaa, naar det strider mod andre Borgeres lovhjemlede Rettigheder, s. f. Ex. Næringslov 29. Dec. 1857 § 4. Med Hensyn
- ↑ For Krigsmagten komme disse Bestemmelser dog kun til Anvendelse med de lndskrænkninger, der følge af de militaire Loves Forskrifter, s. Grl. § 94.
- ↑ De tidligere Forbud mod Foreninger af en vis Beskaffenhed ere derfor ikke bortfaldne ved Grundloven, men maae vedblive at bestaae, indtil de hæves ad den sædvanlige Lovgivningsvei, s. f. Ex. Fdn. 23. Dec. 1681 §§ 12, 21. Marts 1800 § 2 og § 11 Nr. 9—11, smh. med Næringslov 29. Dec. 1857 §§ 25, 67, 87, Pl. 23. Okt. 1835, smh. med Lov om Forandringer i Paslovgivningen 12. Febr. 1862 § 5.
23*
