371
Adskillige i Forbindelse med Adel, Titel eller Rang staaende Rettigheder, med Hensyn til hvilke man dels ansaae det for tvivlsomt, om de vare bortfaldne ved Grl. 1849 § 97, dels ikke i Praxis havde været Opmærksom paa, at de vare bortfaldne, ere senere hævede ved forskjellige Love, s. om Grevernes Frihedshartkorn, Lov om Hartkornsudjevningen 20. Juni 1850 § 8[1]), om Jagtret paa Fællig, Lov 20. Juni 1850 § 13, 25. Marts 1851 §§ 2, 3, om Appel fra Lensbirkerne Lov 14. Juni 1850 § 8 og om Lensbesiddernes Sæde i Amtsraadet Lov 10. Marts 1852. I Forbindelse hermed kan mærkes, at forskjellige mindre vigtige Bestemmelser, hvorved der var tillagt Rangforskjellen en vis Indflydelse, ere hævede ad administrativ Vei, s. Resol. 18. Jan. 1850, s. D. T. 1850. 73, Resol. 19. Febr. s. A., Skr. 13. Apr. s. A.
Af de i Lovgivningen til Adel knyttede Forrettigheder er der dog en, som ikke er bortfaldet ved Grundloven, nemlig den ovenfor omtalte Majoratsret med Hensyn til Lenene. At denne Ret vedbliver at være bestaaende, følger deraf, at den er en nødvendig Følge af Lenets eiendommelige Karakter, og at Lenene ikke ere ophævede ved Grundloven, men tvertimod opretholdte ved Grl. 1849 § 98.
Det kan endelig erindres, at adskillig offentlige Stiftelser ifølge særlig Bevilling eller fra gammel Tid have udøvet flere eller færre af Adelens blandede Rettigheder paa deres Godser, s. Fdn. 3. Juni 1809 § 2, smh. med Fdn. 11. Aug. 1815, Fundats. 7. Mai 1788 Kap. 7 § 7, 28. Jan. 1827 §§ 4, 5, 14. Mai 1838 §§ 1, 24—26. Forsaavidt disse Rettigheder tilkom Stiftelsen i dens Egenskab af adelig Stiftelse, maae de antages at være bortfaldne ved Grl. 1849 § 97, der ophæver enhver i Lovgivningen til Adel knyttet Forret, og
- ↑ Da denne Ret uden Tvivl maatte betragtes som bortfalden ved Grl. § 97, blev der ikke tllstaaet noget Vederlag for dens Ophævelse, saaledes som med Hensyn til det øvrige privilegerede Hartkorn, s. Lov 1850 §§ 3, 4.
24*
