44
Medens Spørgsmaalet om Betingelserne for Valgret her bortfalder, bliver der derimod Spørgsmaal om Betingelserne for Valgbarhed, hvilket Spørgsmaal giver Anledning til forskjellige Tvivl.
Ifølge den udtrykkelige Forskrift i Grl. § 39 kan Kongen kun udnævne saadanne Mænd til Landsthingsmedlemmer, der ere eller have været valgte Medlemmer af Kongerigets tidligere eller bestaaende, representative Forsamlinger. Denne Bestemmelse, der ikke fandtes i Forfl. 1855 eller Grl. 1863, s. derimod Fdn. 26. Juli 1854 § 12, og som paa en mindre heldig Maade indskrænker Kongens Valgfrihed, er truffet af politiske Grunde, da man frygtede for, at Regeringen skulde misbruge sin Myndighed til at udnævne Mænd af en ensidig politisk Retning, som maaske endog stode fjendtlig lige over for det danske Folk. I Øvrigt er den Bestemmelse, at Vedkommende skal være eller have været valgt Medlem af de paagjældende Forsamlinger, ikke ganske klar, og navnlig kan der spørges, om det er tilstrækkeligt at have været kongevalgt Medlem af en af de tidligere Repræsentationer. Da Grl. § 39 udtrykkelig tilføier Ordet »valgt«, hvilket vilde være overflødigt, naar ikke de kongevalgte Medlemmer skulde udelukkes, og da Grl. pleier at betegne de kongevalgte Medlemmer som udnævnte og ikke som valgte, s. Grl. §§ 34, 39, 1 midl. Bestmm., jfr. Fdn. 26. Juli 1854 §§ 8, 12, 13, 14, Grl. 1863 §§ 20, 26, s. derimod Forfl. 1855 §§ 24, 25, 26, 34, 4. midl. Bestemm., Koloniallov 27. Nov. 1863 § 14, kunde Endel tale for, at der ved Udtrykket »valgt Medlem« sigtedes til folkevalgt i Modsætning til kongevalgt, s. ogsaa Valgloven § 88. Ligesom det imidlertid vilde være mindre naturligt, om de af Kongen udnævnte Medlemmer af Rigsraadets Landsthing, der i Henhold til Grundlovens første midlertidige Bestemmelse, skulde tage Sæde i Rigsdagens Landsthing, indtil de 12 Aar fra Udnævnelsen vare udløbne for hvert enkelt af dem, ikke skulde kunne udnævnes paany, saaledes taler det ogsaa stærkt mod den nævnte Fortolkning, at Ordet »valgt« efter sin naturlige
