57
vendes, at Grl. 1849 i den tilsvarende, omend noget for- skjellige Bestemmelse i § 41, efter Ordene »det sidste Aar« tilføiede »før Valget«, og at den til den nugiældende Grundlovs § 58 svarende § 62 udtrykkelig bestemte, at Ingen skulde tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han var valgt, flyttede til en anden Valgkreds, hvilke Tilføielser ere udeladte i den nugældende Grundlov; thi foruden at Grunden til disse Udeladelser simpelt- hen kan være den, at Bestemmelserne fandtes overflødige, kan det erindres, at Domicilforskriften slet ikke fandtes i Grundlovsudkastet, men først blev indsat under Forhandlingerne. Om Beregningen af den Tid , for hvilken Valget gælder, komme lignende Regler til Anvendelse, som med Hensyn til Folkethinget, s. Valglovens §§ 88, 89 og ovenfor § 81.
Andet Underafsnit. Om Valgkredse, Valgbestyrelser og Valglister.
§ 93. Om Valgkredse og Valgbestyrelser.
1. Ifølge Valglovens § 49 vælges de folkevalgte Medlemmer i 12 Landsthingskredse. Kjøbenhavn danner en Landsthingskreds for sig, men i Øvrigt ere i Overensstemmelse med Reglen i Grl. § 34 Kjøbstæder og Landdistrikter forenede. Inddelingen i Valgkredse er dels bestemt efter visse Landsdeles afsluttede, naturlige Grændser, saasom med Hensyn til Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og Færøerne, der hver for sig danne en Landsthingskreds, dels i Øvrigt efter Hensyn til de enkelte Amters og Distrikters Beliggenhed og Forbindelser indbyrdes. Som Følge heraf ere Landsthingskredsene af meget forskjellig Størrelse og Folkemængde, og ligeledes er det Antal Mænd, som enhver af dem har at vælge, meget forskjelligt, s. nærmere Valglovens § 49. Valgstedet er ikke her, saaledes som med Hensyn til Folkethingsvalgene, bestemt i Valgloven, men bestemmes af Kongen eller ved et enkelt Valgs Foretagelse af vedkommende Minister, s. Valglovens § 79; kun med
