77
Thinget, eller paa anden Maade, navnlig ved en Afgjørelse af Domstolene.
At det ikke kommer i Betragtning, hvilken Autoritet Spergsmaalet først kommer til at foreligge, saasom de judicielle Autoriteter eller Aktionsmyndigheden efter Grl. § 57, Regeringen med Hensyn til Spørgsmaalet om Udskrivningen af nyt Valg, Thinget med Hensyn til Spørgsmaalet om den Paagiældendes Ret til at deltage i dets Forhandlinger o. s. v., behøver ikke nærmere at paavises.
Imod at indrømme Thinget den definitive Afgiørelse af Spørgsmaalet om Rigsdagsmandens Udelukkelse kan nu anføres, at Grl. § 54 ikke angaaer dette Tilfælde, i hvilket det netop forudsættes, at Rigsdagsmanden er gyldig valgt, og at Grl. § 58 ved sin Taushed synes at vise, at Afgjørelsen ikke skal skee paa samme Maade, som efter Grl. § 54. Til en forskjellig Behandling af de to, i Grl. §§ 54 og 58 omhandlede Tilfælde synæ der at være saa meget mere Anledning, som der her er Tale om en Rigsdagsmanden tilkommende, anerkiendt Ret, der ikke bør berøves ham gjennem en Majoritetsbeslutning af Thinget, ved hvilken politiske Hensyn let kunne gjøre sig gjældende. Det kan ogsaa bemærkes, at Forfl. 1855 § 25 foreskrev, at et Medlem af Rigsraadet kun kunde udelukkes af samme, naar Beslutningen herom fattedes af Rigsraadet med kvalificeret Majoritet og billigedes af Kongen, hvilke Garantier vilde savnes, naar man i Overensstemmelse med Grl. § 54 overlod Spørgsmaalet til Thingets Afgiørelse. Endelig kan erindres, at det af Folkethingets Formand er udtalt, at Thinget ikke kan erklære et Medlem, hvis Valg er anerkjendt som gyldigt, for udtraadt af samme, men at dette maa skee under en anden Form, s. Folkethingstidende 13. Session Sp. 269–70, hvorved uden Tvivl kun kan være sigtet til en Afgjørelse af Domstolene
Imidlertid tale vistnok overveiende Grunde for, at Myndigheden til endelig at afgjøre Spørgsmaalet om en Rigsdagsmands Udelukkelse maa tilkomme det paagaeldende Thing, s. ogsaa Larsens samlede Skrifter I 3 § 86, og dettes
