Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

78

Beslutning man da i Mangel af anden Bestemmelse tages med sædvanlig Stemmeflerhed. Herfor taler først og fremmest Hensynet til den selvstændige Stilling, der saavel efter Forholdets Natur som efter Grundlovens Forskrifter tilkommer Thinget i dets egne indre Anliggender, hvortil navnlig ogsaa Spørgsmaalet om dets Medlemmers Stilling til samme maa henregnes, s. Grl. §§ 54, 57, og mod hvilken det i høieste Grad de stride, om et Medlem fuldstændig skulde kunne berøves Thinget ved en af en anden Myndighed fattet Bælutning. Naar derfor Grl. § 58, idet den fastsætter, at Rigsdagsmanden ved at komme i et Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister den af Valget flydende Ret, ikke udtaler sig om den Maade, hvorpaa Spørgsmaalet om Udelukkelsen skal afgjøres, maa dens Taushed i dette Punkt suppleres ved en Overførelse af Reglen i Grl. § 54. Vel indbefattes dette Tilfælde ikke under Bogstaven i Grl. § 54, men en analogisk Anvendelse af sammes Bestemmelse er vistnok tilstrækkelig hjemlet. Der er i det foreliggende Tilfælde ikke Tale om vilkaarlig at berøve et Medlem en erhvervet Ret, men kun om at afgjøre, hvorvidt han ved visse Fakta har mistet denne Ret, en Afgjørelse, der er af en ganske lignende Beskaffenhed, som den, der finder Sted efter Grl- § 54, idet den gyldig valgte Rigsdagsmand ogsaa har en selvstændig Ret til at anerkjendes som saadan. I begge Tilfælde kunne Misbrug finde Sted, men mod disse maa Thingets Hensyn til sin egen Værdighed og Anseelse i den offentlige Mening antages at afgive et tilstrækkeligt Værn. Det fortjener ogsaa at bemærkes, at en lignende Myndighed efter Fdn. 15. Mai 1834 § 64 tilkom Provindsialstænderne, skjøndt disses Stilling i det Hele taget var mindre selvstændig end den, der tilkommer Rigsdagen og dennes enkelte Afdelinger. Fra Bestemmelsen i den ophævede Forfl. 1855 § 25 kan der paa Grund af denne Forskrifts rent positive Karakter og den mindre selvstændige Stilling, som Rigsraadet indtog, aabenbart ikke drages nogen Slutning, og navnlig kan den i ethvert Fald ikke paaberaabes til Fordel for Domstolenes