Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

90

Gudstjeneste i Slotskirken, have samlet sig i Folkethingets Sal, hvor da enten Kongen har holdt en kort Throntale og derefter erklæret Rigsdagen for aabnet, s. Kongens Throntale 12. Nov. 1866 i Departementstidende 1866. 965, eller en Minister, nu Konseilspræsidenten, har oplæst et kongeligt Reskript, 8. f. Ex. Reskr. 4. Okt. 1867 i Departementslidende 1867. 1079, der bemyndiger ham til at aabne Rigsdagen, og i Henhold dertil erklæret denne for aabnet.


§ 107. Om Rigsdagens Varighed.

1. Den ordentlige Rigsdag har ifølge Grl. § 19 en selvstændig, af Regeringens Vilkaarlighed uafhængig Ret til at være samlet i to Maaneder, hvorimod dens længere Samværen er afhængig af Kongens Samtykke. Den nævnte Ret tilkommer ikke blot den af Kongen sammenkaldte, ordentlige Rigsdag, til hvilken Ordene i Grl. § 19 nærmest sigte, men ogsaa den, som i Henhold til Grl. § 41 er sammentraadt uden Indkaldelse.

Det er tvivlsomt, om der ved Ordet »Samtykke« i Grl. § 19 kun sigtes til det udtrykkelige Samtykke, eller om det skal antages tillige at indbefatte det stiltiende Samtykke. Efter sin naturlige Betydning synes Ordet »Samtykke« at maatte omfatte ogsaa det stiltiende Samtykke, hvor ikke Sammenhængen viser det Modsatte, og et stiltiende Samtykke til Rigsdagens forlængede Samværen kan meget vel fremgaae af Regeringens Handlemaade, saasom naar den kort før de to Maaneders Udløb forelægger nye Lovforslag. Grundloven pleier nu vel ved Samtykke kun at forstaae det udtrykkelige Samtykke, s. Grl. §§ 4, 10, 18, 21, 24, 26, 57, 69, men ligesom de anførte Bestemmelser ere mindre afgiørende, fordi Sammenhængen tilstrækkelig viser, at der kun kan være sigtet til det udtrykkelige Samtykke, saaledes frembyder Grundloven ogsaa Exempel paa en mere omfattende Betydning af Ordet, s. Grl. s 62, smh. med Forretningsordenerne, for Folkethinget § 23, for Landsthinget § 27, efter hvilke Afstemning kun finder Sted, naar det forlanges. Ifølge