89
Rigsdag kan indkaldes til hvilkensomhelst Tid, naar den kun ikke kolliderer med den ordentlige.
4. Mødestedet for Rigsdagen er efter Grl. § 42 Regeringens Sæde, altsaa for Tiden Kjøbenhavn, s. Kundgjørelse 28. Jan. 1852, Ford. 1855 § 35, Grl. 1863 § 34. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde Rigsdagen paa et andet Sted i Riget, s. Grl. § 42. Den sidstnævnte Bestemmelse vil maaskee faktisk fortrinsvis komme til Anvendelse paa overordentlige Rigsdage, men gjælder i Øvrigt lige saa fuldt for de ordentlige.
5. Om Formen for Indkaldelsen er Intet bestemt i Grundloven. Den pleier at skee ved et af Kongen udstedt, aabent Brev, 8. Aab. Br. 26. Okt. 1866, 21. Sept. 1867 mfl., der kundgjøres paa sædvanlig Maade og særskilt tilstilles de enkelte Rigsdagsmænd.
6. Naar Rigsdagens Medlemmer ere mødte til den fastsatte Tid, skrides der til Rigsdagens Sættelse eller Konstituering, s. Grl. § 48, hvortil udfordres, at hvert Thing har det til at tage Beslutning fornødne Antal Medlemmer tilstede, s. Grl. § 61. Er dette Tilfældet, foretages i hvert Thing for sig under Ledelse af det ældste Medlem som Aldersformand eller af en paa Aldersformandens Foranstaltning valgt, midlertidig Formand, s. Folkethingets Forretningsorden § 1, Prøvelsen og Afgjørelsen af Valgbrevenes Gyldighed og Edfæstelsen af de nye Medlemmer og først derefter Valg af Thingets Formand, s. Grl. § 60, som derpaa lader foretage Valg af Viceformænd og Sekretairer. Først naar dette er iværksat i hvert Thing, er Rigsdagen sat eller konstitueret.
Grundloven foreskriver ikke nogen særegen Aabning af Rigsdagen ved Kongen eller en Befuldmægtiget paa hans Vegne, og en saadan Aabning kan derfor ikke ansees som en nødvendig Betingelse for, at Rigsdagen kan konstituere sig og begynde sin Virksomhed. Imidlertid har hidtil altid en saadan Aabning fundet Sted, og den har da bestaaet i, at samtlige Rigsdagsmedlemmer, efter at have bivaanet en
