96
at den Omstændighed, at Folket har deltaget i Forfatningens Affattelse, vil give en betydelig forstærket, moralsk og politisk Garanti for dennes Varighed i Modsætning til den af Souverainen ensidig udstedte Forfatning, men ligesom Styrken af denne Garanti væsentlig vil afhænge af den Maade, hvorpaa Folket ved Forfatningsværket har været repræsenteret, og af forskjellige andre Omstændigheder, saaledes ville de Retsregler, som gjælde om den ved særegne Bestemmelser mod Forandring sikkrede Lov være ganske de samme, hvad enten den ensidig er udstedt af Souverainen, eller den er tilveiebragt ved en Overenskomst mellem denne og Folket, og der sees derfor ikke nogen Grund til i retlig Henseende at udsondre den paa sidst nævnte Maade tilveiebragte Lov som et særeget Begreb. Et Andet er, at den positive Forfatningsordning kan medføre, at en Grundlov ikke retsgyldig kan udstedes af Souverainen paa egen Haand, s. Grl. 28. Juli 1866 § 95, men da dette efter vor Grundlov ogsaa er den almindelige Regel med Hensyn til andre Love, s. Grl. 1866 §§ 1, 2, 24, jfr. § 25, ligger der heller ikke heri nogen Grund til at optage det omspurgte Moment i Begrebet. Endelig kan det neppe udelukke en Lov fra Begrebet Grundlov, at den kun er givet for et vist bestemt Tidsrum, s. dog Larsens samlede Skrifter I 2. 16. Vel synes denne Omstændighed, navnlig naar Tidsrummet er kort, at gjøre Benævnelsen Grundlov mindre passende, men naar Lovens Bestaaen i det paagjældende Tidsrum er sikkret ved særegne Forskrifter, har den de samme retlige Virkninger, som andre Grundlove og bør derfor indbefattes under Begrebet. Spørgsmaalet vil navnlig kunne opstaae med Hensyn til Love, der fremtræde som Forandringer i eller Tillæg til Grl. 28. Juli 1866.[1])
- ↑ Medens det angivne Begreb om Grundlov vistnok i det Hele taget maa siges at stemme med vor Ret, benyttes dog undertiden Udtrykket Grundlov eller Grundlovsbestemmelse til at betegne en Lov, der er tilveiebragt under de for Grundlovsforandringer fore-
