98
1858, idet disse Bestemmelser i ethvert Fald maatte kunne forandres med Repræsentationens Samtykke.
Hvad den ældre Ret angaaer, maatte Kongeloven 14. Nov. 1665 utvivlsomt betragtes som en Grundlov, hvilken Betegnelse den ogsaa selv tillægger sig, s. Præmisserne. Den betegner sig nemlig som uforanderlig, og skjøndt denne Erklæring efter det Ovenanførte ikke kunde betragtes som bindende, maatte den dog have den Virkning, at den ikke, som andre Love, kunde forandres ved en ensidig kongelig Resolution, s. ovenfor § 4. Indfødsretten 15. Jan. 1776 betegner sig ogsaa selv som en Grundlov, s. Præmisserne og § 10, ligesom den ogsaa i den sidstnævnte Paragraph erklærer sig for en uforanderlig og ubrødelig Lov, der kun i høist betydelige Tilfælde kunde lide Undtagelse, men aldrig Forandring; men ligesom Kongen ifølge Kongeloven ikke kunde antages for berettiget til at paalægge sig og sine Efterfølgere en saadan Indskrænkning i den frie Udøvelse af Lovgivningsmagten, s. Kongelov 1665 Art. 3 og 26, s. dog Larsens samlede Skrifter I 2. 14, og han derfor maatte være berettiget til uden Hensyn til hin Erklæring at gjøre Forandring i Fdn. 15. Jan. 1776, saaledes blev hin Uforanderlighed heller ikke opretholdt, idet der flere Gange af temmelig underordnede Hensyn blev gjort ikke blot individuelle, men almindeligere Undtagelser fra samme, s. nedenfor.
Oktroi 4. Juli 1818, der i Præmisserne betegner sig som Nationalbankens Grundlov, kan vel i Forhold til Banken og dens Interessenter betegnes som en Grundlov, forsaavidt den ikke kan forandres af disse, men er derimod ikke nogen Grundlov i statsretlig Forstand. Vel har Kongen ved Oktroiens § 1 og § 42 for sig og sine Efterfølgere givet Tilsagn om ikke at gjøre Brud paa de Banken til Pengevæsenets Befæstelse tillagte Rettigheder, og disse Tilsagn, der i det Væsentlige have en kontraktmæssig Karakter, bør naturligvis holdes, ligesom velerhvervede Rettigheder i det Hele bør respekteres, men heraf følger dog ikke, at Lovgivningsmagten skulde være formelt udelukket fra ved sæd-
