99
vanlig Lov gyldig at forandre eller afvige fra hine Bestemmelser, s. Landsthingstidende 14. Session 44—45, i hvilken Henseende kan erindres, at ingen af de senere Grundlove har optaget nogen Bestemmelse om Statens Retsforhold til Banken.
Anordningen om Provindsialstænderne 28. Mai 1831 var endelig ikke udtrykkelig erklæret for uforanderlig, og selv om dette maatte have været Kongens Mening, hvad der vist nok er meget tvivlsomt, s. ovenfor § 7 Nr. 2, kunde et saadant Baand paa Kongens frie Udøvelse af Lovgivningsmagten neppe forenes med Kongelov 1665 Art. 3 og 26. Den kunde derfor ikke betegnes som en Grundlov, hvilket Navn den heller ikke selv tillægger sig.
§ 27.Fortsættelse.Om Grundlovens Forandring.
Af nugjældende Grundlove haves kun en, nemlig Grl. 28. Juli 1866, der i § 95 giver Regler om den Maade, hvorpaa Forandringer i eller Tillæg til samme skulle tilveiebringes. Grundloven har altsaa paa den ene Side ikke, som Kongeloven 14. Nov. 1665, udelukket Foretagelsen af Grundlovsforandringer, men har dog paa den anden Side betinget disses Gjennemførelse af Iagttagelsen af særegne Former, der sikkre mod letsindige Forandringer af det Bestaaende. Hovedgarantierne i saa Henseende har Grundloven søgt i:
1.En gjentagen Prøvelse. Sagen skal nemlig behandles paa to efter hinanden følgende Rigsdage, og da der ikke i Grl. § 95 er foreskrevet nogen Afvigelse fra Tokammersystemet, hver Gang i begge Thing.
2.En Appel til Vælgerne. Da Grl. § 95 foreskriver en Opløsning af Rigsdagen og Foretagelsen af nye Valg til begge Thing, inden Grundlovsforandringen endelig kan gjennemføres, er der herved givet Vælgerne Indflydelse paa Afgjørelsen af det Spørgsmaal, om Forandringen skal gjennemføres eller ikke, idet de sættes i Stand til at vælge Kandidaterne med særligt Hensyn til den foreslaaede For-
7*
