Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/122

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

100

andring. Herved forebygges Muligheden af, at en Forfatningsforandring skulde kunne gjennemføres af Regeringen ved Hjælp af en Folkerepræsentation, som ikke længere udtrykker Folkets Anskuelser, og man opnaaer en Garanti for, at Forfatningsforandringen ikke blot, som andre Lovgivningsforandringer, billiges af Folkets Repræsentation, men tillige af Folket selv.

3.Af de nysnævnte Forskrifter følger det endelig, at Grundlovsforandringens Gjennemførelse vil medtage længere Tid end Tilveiebringelsen af en almindelig Lov, og det i saa Henseende fornødne Tidsrum er langt nok til at sikkre mod Iværksættelsen af Forfatningsforandringer i et bevæget Øieblik, uden dog utilbørlig længe at udskyde Forandringer, som almindelig erkjendes for gavnlige.

Derimod har Grl. § 95 ikke anseet det for nødvendigt at fordre en kvalificeret Stemmeflerhed som Betingelse for Grundlovsforandringens Gjennemførelse, s. derimod Grl. 1849 § 4, Forfl. 1855 § 57, jfr. ogsaa Grl. 1863 § 65. Den i Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade afgiver tilstrækkelig Sikkerhed for, at den foreslaaede Forandring billiges af Flerheden af Folket, og man har da ikke villet, at et forholdsvis ringe Mindretal i et af Thingene skulde kunne hindre dens Gjennemførelse. Fremdeles har Grundloven ikke gjort nogen Indskrænkning med Hensyn til Forandringens Realitet og navnlig ikke fordret, at den skal stemme med Grundlovens Aand og Grundsætninger, s. derimod den norske Grundlov 17. Mai og 4. Nov. 1814 § 112. Endelig har Grl. § 95, medens den har optaget de væsentlige Momenter af den i Grl. 1849 § 100 foreskrevne Fremgangsmaade, udeladt endel af de her fastsatte Former, som uden i nogen væsentlig Grad at forøge Sikkerheden for Grundlovsforandringens omhyggelige og modne Overveielse bidroge til at besvære og forsinke dens Gjennemførelse.

Efter disse indledende Bemærkninger skulle vi først undersøge, paa hvilke Lovforandringer den i Grl. § 95