102
behandle i Overensstemmelse med Grl. § 95, s. nedenfor § 34.
Forsaavidt Grl. § 95 erklærer sig for anvendelig paa Tillæg til Grundloven, kan den, forsaavidt der ikke tillige er Tale om Forandring i Grundloven, kun sigte til saadanne Tillæg, der skulle have Grundlovskraft, s. § 95 in fine, jfr. Lov 1. April 1856 angaaende et Tillæg til Forfl. 2. Okt. 1855 § 5, der i Rigsraadet blev behandlet i Overensstemmelse med Forskrifterne i Forfl. 1855 § 57, s. Rigsraadstidende 1. ordentlige Samling 579—80. Derimod er der Intet til Hinder for, at der ved simpel Lov kan gives Tillæg til Grundlovens Bestemmelser, men disse kunne da atter forandres ved simpel Lov.
Grl. § 95 taler kun om Forandringer i eller Tillæg til nærværende Grundlov. Det er imidlertid klart, at den ogsaa maa være anvendelig paa Forandringer i eller Tillæg til de paa grundlovmæssig Maade vedtagne Forandrings- eller Tillægslove, forsaavidt disse ikke selv angive nogen anden Maade, hvorpaa de kunne forandres. Disse Love betegnes nemlig i § 95 som Forandringer i eller Tillæg til Grundloven og udgjøre følgelig integrerende Dele af denne, ligesom de ogsaa i Paragraphens Slutning udtrykkelig betegnes som Grundlove. Ved Ophævelsen af Grlbest. 29. Aug. 1855, der gjorde Forandring i Grl. 5. Juni 1849, blev ogsaa den i denne Grundlovs § 100 foreskrevne Fremgangsmaade iagttagen, s. Grlbest. 28. Juli 1866.
Da en authentisk Fortolkning af en Lov rettest bør betragtes som en ny Lov, der som saadan maa respekteres, selv om den erkjendes ikke at ramme den fortolkede Lovs sande Mening, vil en authentisk Fortolkning af Grundloven[1]) ikke kunne gives uden paa den i Grl. § 95 foreskrevne Maade, s. Landsthingstidende 5. Session 1005—8. Hvilken Betydning der i Øvrigt kan tillægges en Lov, der fortolker en
- ↑ Som en saadan kunde Reskr. 29. Aug. 1855 aabenbart ikke betragtes i Forhold til Grlbest. af samme Dato, s. ovenfor § 18.
