103
eller anden Bestemmelse i Grundloven, vil blive undersøgt nedenfor i Afsnittet om den dømmende Magt.
Tvivlsommere er det Spørgsmaal, om Grl. § 95 er anvendelig paa saadanne Forskrifter, der gaae ud paa en midlertidig Afvigelse fra eller Suspension af Grundloven eller visse af dens Bestemmelser. For den benægtende Besvarelse af dette Spørgsmaal kan navnlig anføres, at det allerede er tvivlsomt, om Grl. § 95 efter sit bogstavelige Indhold er anvendelig paa slige Bestemmelser, der ikke kunne siges at gjøre nogen egentlig Forandring i Grundloven, og at i Særdeleshed den foreskrevne langsomme Fremgangsmaade og Appellen til Vælgerne kun passe paa saadanne Forandringer, der skulle have en blivende Karakter, og som der for ikke bør gjennemføres uden efter en særdeles moden Overveielse, men ikke paa Forskrifter, der kun skulle gjælde en kort Tid, og som det, naar Grl. § 95 skal anvendes, jevnlig vil være umuligt at gjennemføre saa betimelig, at de kunne opnaae deres Øiemed. Til saadanne Bestemmelser kan der nu undertiden være stor Trang, idet flere af Grundlovens Forskrifter, navnlig om de statsborgerlige Friheder, ville kunne benyttes paa en for den offentlige Sikkerhed faretruende Maade. Efter det Anførte synes der, selv om man maatte antage de omspurgte Forskrifter for indbefattede under Ordene i Grl. § 95, at være tilstrækkelig Hjemmel til at gjøre en indskrænkende Fortolkning af denne Paragraph gjældende, og de paagjældende Bestemmelser, der efter deres Natur henhøre under Lovgivningsmagtens Omraade, vilde altsaa gyldigt kunne træffes ved en sædvanlig, af Rigsdagen vedtagen og af Kongen stadfæstet Lov, hvorimod Bestemmelsen i Grl. § 25 maa antages at udelukke deres Fastsættelse ved en foreløbig Lov. I alt Fald synes det klart, at man under extraordinaire Forhold, saasom under en Krig eller et Oprør, maa være berettiget til for en begrændset Tid at suspendere Grundloven eller visse af dens Bestemmelser, hvis farlige Følger ikke paa anden Maade kunne fjernes, og det er endog tvivlsomt, om den fornødne
