Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

105

stemmelser ikke bør forandres uden efter den modneste Overveielse, og med denne Tanke kan det meget vel forenes, at ogsaa midlertidige Afvigelser fra Grundloven skulle underkastes den i § 95 foreskrevne Fremgangsmaade eller ganske undlades. Maa det saaledes antages, at Grl. § 95 fordrer den i samme foreskrevne Fremgangsmaade iagttaget ogsaa med Hensyn til midlertidige Afvigelser fra eller Suspension af Grundlovens Bestemmelser, kan en formentlig praktisk Trang ikke berettige enten den sædvanlige Lovgivningsmagt eller den foreløbige Lovgivningsmagt eller Administrationen til at træffe slige Bestemmelser. At Grund loven ikke tillægger Hensynet til en saadan praktisk Trang nogen afgjørende Betydning, fremgaaer af § 25, som, skjøndt den forudsætter et særdeles paatrængende Tilfælde, dog bestemmer, at den foreløbige Lov ikke maa stride mod Grundloven. At man ikke ved en Modsætningsfortolkning af § 25 kan udlede, at der ved sædvanlig Lov gyldig kan vedtages en Bestemmelse, der strider mod Grundloven, fremgaaer tilstrækkelig klart af Grl. § 95. Dertil kommer, at Regeringen ikke let vil savne Midler til paa anden Maade at sørge for den offentlige Sikkerhed, idet netop de Paragrapher i Grundloven, som lettest kunde medføre Fare i saa Henseende, i selve Grundloven ere saaledes begrændsede, at Regeringen enten ved administrative Foranstaltninger, s. Grl. §§ 87 og 88 eller ad den almindelige Lovgivningsvei eller ved foreløbig Lov, s. Grl. §§ 81, 86, smh. med foreløbig Lov 8. Juli 1849, Lov 5. Juli 1850, 21. Marts 1864, kan træffe de fornødne Forholdsregler. Det fra Koloniallov 27. Nov. 1863 § 12 hentede Argument beviser Intet, da den positive Hjemmel for den omspurgte Myndighed, som samme indeholder, netop savnes i Grundloven. Endnu mindre kan Noget 7 sluttes fra Bkg. 5. Juli 1864, der hverken er eller hviler paa paa nogen Lov, saameget mindre, som Indførelsen af Beleiringstilstand, der væsentlig gaaer ud paa, at den øverste Myndighed ogsaa over civile Personer gaaer over til de militaire Autoriteter, endnu ikke indeholder nogen Suspension