107
og bagefter hos Rigsdagen søge Indemnitet for det Skete. Et forud af Rigsdagen meddelt Samtykke kan give den omspurgte Foranstaltning en moralsk Berettigelse og dække Ministrene mod Ansvar, men kan neppe give det Foretagne retlig Gyldighed. Om Reglerne om Nødstilstand kunne medføre nogen Modifikation heri er tvivlsomt[1]); i alt Fald er det klart, at der her, hvor der er Tale om en Suspension af Grundlovens Bestemmelser, maatte stilles meget store Fordringer.[2])
Fra den opstillede, almindelige Regel om, at Forandringer i eller Tillæg til Grundloven kun kunne tilveiebringes paa den i § 95 fastsatte Maade, gives der forskjellige Undtagelser. I saa Henseende kan det først nævnes, at der om enkelte af Grundlovens Bestemmelser udtrykkelig er fastsat, at de kunne forandres ved Lov, altsaa uden at den i § 95 foreskrevne Fremgangsmaade iagttages. Dette gjælder saaledes om Grl. § 17, s. Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14, forsaavidt der ved Lov kan gjøres Forandring i det Omfang, hvori Kongen besætter alle Embeder, og forsaavidt der for visse Klasser af Embedsmænd ved Lov kan gjøres Undtagelse fra Reglen om Kongens Ret til at afskedige eller forflytte Embedsmænd, hvorimod det øvrige Indhold af § 17 kun kan forandres paa grundlovmæssig Maade. Fremdeles kan der ved Lov skee Forandring i Grl. § 19, s. Grl. 1849 § 24[3]),
- ↑ Reglen i Straffelov 10. Febr. 1866 § 41 vil efter sine Ord ikke let komme til Anvendelse.
- ↑ Forholdet har i flere Henseende Lighed med det Tilfælde, hvor der opstaaer Trang til Afholdelsen af Udgifter, som ikke have Hjemmel i Finantsloven eller i en Tillægsbevillingslov, s. Grl. § 49. Ogsaa her forbyder Grundloven slige Udgifters Afholdelse, men desuagtet kunne Forholdene stille sig saaledes, at Regeringen endog kan være forpligtet til at sætte sig ud over det formelle Grundlovsbrud og bagefter hos Rigsdagen søge Hjemmel for det Skete.
- ↑ Som andre Undtagelser fra Reglen i Grl. 5. Juni 1849 § 100 kundenævnes § 39 og § 41 jfr. § 44 og Grlbest. 29. Aug. 1855 § 2, s. ogsaa Grl. 1849 § 4.
