108
forsaavidt angaaer de deri nævnte Tidsbestemmelser. Endvidere kunne de i Grl. § 50, s. Grl. 1863 § 57, foreskrevne Regler om Statsregnskabets Revision og Decision forandres ved Lov. Endelig kunne mærkes Forskrifterne i Grl. §§ 7 og 8. 2. M., s. Grl. 1863 §§ 5, 6 om Statsraadets Ret til i visse Tilfælde midlertidig at føre Regeringen, hvilken ligeledes kan forandres ved Lov; dog har den i § 8. 2 M. givne Forskrift mere Karakteren af en midlertidig Bestemmelse. Endnu kan erindres Forskriften i § 8. 4 M., hvorefter den forenede Rigsdag, naar der ved Thronledighed ikke er nogen Thronfølger, vælger en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge, i hvilket Tilfælde altsaa et Tillæg til Grundloven, s. Grl. § 1, fastsættes paa en anden end den i § 95 foreskrevne Maade.
Naar i Medfør af de nævnte Bestemmelser en Forandring i deres Bud foretages ved simpel Lov, vil en saadan Forandring ogsaa kunne bevirke Modifikation i andre Grundlovsparagrapher, forsaavidt en saadan Modifikation maa betragtes som en nødvendig Følge af Hovedforandringen; saaledes vil en Forandring i Grl. § 19 om Rigsdagens aarlige Sammenkomster ogsaa bevirke Forandring i Grl. § 48 om den aarlige Finantslov. Derimod afgive de paagjældende Bestemmelser ikke Hjemmel til ved simpel Lov at foretage Forandring i andre Grundlovsbestemmelser, der mindre vel maatte stemme med den nye Tingenes Orden, naar de dog ikke ere absolut uforenelige med samme, saasom Reglen i Grl. § 33 om Folkethingets treaarige Valgperiode. Spørgsmaalet om, hvorvidt de Forandringer i visse Grundlovsbestemmelser, der efter det Anførte kunne foretages ved Lov, ogsaa kunne iværksættes ved foreløbig Lov, vil blive undersøgt nedenfor i Materien om foreløbige Love. Fra det ovenfor omhandlede Tilfælde, at visse Forskrifter i Grundloven kunne forandres ved Lov, maa i Øvrigt vel adskilles de i Grund loven hyppig forekommende Tilkjendegivelser om, at Et eller Andet skal ordnes ved Lov, s. f. Ex. Grl. §§ 12, 32, 33, 40, 58, 70, 71, 75, 78 m. fl. Medens det hist er en Forskrift, der
