Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/131

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

109

udgjør en Del af selve Grundloven, der kan forandres ved Lov, er der her Tale om et Forhold, om hvilket Grundloven ikke selv har givet nogen Regel, uden forsaavidt den har henvist dets Ordning til Lovgivningsmagten. I det først nævnte Tilfælde forandres den i selve Grundloven givne Regel, i det sidstnævnte følges netop den i Grundloven opstillede Regel, idet Forholdet ordnes ved Lov.

Fremdeles kunne de til Grundloven føiede, midlertidige Bestemmelser forandres ved Lov, uden at den i Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade behøver at iagttages. Ligesom det i flere af dem udtrykkelig er udtalt, at de kun gjælde, indtil en vis Foranstaltning er truffet ad Lovgivningsveien, s. Grl. 2., 4. og 5. midl. Best., saaledes følger den nævnte Sætning allerede deraf, at disse Bestemmelser, der ere stillede bagefter § 95, ikke udgjøre nogen Del af selve Grundloven, saa at en Forandring af dem ikke bliver nogen Forandring af Grundloven, s. ogsaa Grl. 1863, midlertidige Bestemmelser i Begyndelsen.

De ved Epilogen til Grl. 5. Juni 1849 opretholdte Bestemmelser i Kongelov 1665 Art. 21 og 25, der ikke kunne antages for bortfaldne, fordi Grl. 1866 ikke udtrykkelig har bekræftet dem, kunde efter Udtalelsen i Epilogen til Grl. 1849 forandres ved en Huslov, ɔ: ved en sædvanlig Lov om Ordningen af det kongelige Hus, og denne Regel gjælder naturligvis endnu uforandret.

Det kan endelig spørges, hvorvidt en Udvidelse af Grund lovens Omraade kan skee uden Iagttagelse af den ved Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade. Forsaavidt der nu er Tale om et Land, for hvilket Grundloven maa siges at være given, og hvor der blot er Tale om at bringe dens Bestemmelser til faktisk Gyldighed, hvilket efter det ovenfor i § 25 Udviklede gjælder om Island, synes de nærmere Bestemmelser af og Tillæg til Grundloven, som paa Grund af Landets særegne Forhold maatte blive fornødne i saa Henseende, navnlig med Hensyn til Valgvæsenet, at maatte kunne gives ved simpel Lov, s. Valglov 16. Juni 1849 §§ 18, 37. For-