Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

110

saavidt det derimod skulde findes nødvendigt ved Grundlovens Indførelse sammesteds at gjøre nogen virkelig Forandring i sammes Bestemmelser, vilde en saadan kun kunne foretages under den i Grl. § 95 foreskrevne Form, s. ovenfor § 25, D. T. 1851. 729—30, 737, Larsens samlede Skrifter I 3. 247. Er der derimod Tale om et Land, for hvilket Grundloven ikke kan siges at være given, synes en Udvidelse af Grundloven til dette Land, selv om der herved ikke skeer Forandring i nogen af Grundlovens enkelte Bestemmelser, kun at kunne skee under Iagttagelse af Reglerne i Grl. § 95. Dette Spørgsmaal fik praktisk Betydning med Hensyn til de i Henhold til Wienerfreden 30. Okt. 1864 hos Danmark forblevne slesvigske Distrikter, men blev, som ovenfor i § 23 bemærket, afgjort paa den Maade, at Rigsdagen ved en efter Regeringens Forslag fattet Beslutning samtykkede i Indlemmelsen, og at denne derefter iværksattes ved særskilte Love. Naar Regeringen for Unødvendigheden af at iværksætte Indlemmelsen ved en egentlig Grundlovsbestemmelse paaberaabte sig, s. D. T. 1865. 107, at der ikke tilsigtedes nogen Forandring i selve Grundloven, men kun i dens Omraade, synes det dog ikke at kunne negtes, at en Forandring i Grundlovens Omraade virkelig er en Forandring i selve Grundloven, og naar det gjordes gjældende, at man ved Indførelsen af Grl. 5. Juni 1849 paa Færøerne ikke havde anseet nogen Grundlovsbestemmelse for nødvendig, men indskrænket sig til ved en sædvanlig Lov 29. Dec. 1850 at ordne Valgvæsenet, passer denne Analogi aldeles ikke. Grl. 1849 var nemlig utvivlsomt given for Færøerne og var endog ved Thinglæsning sat i Kraft sammesteds, s. D. T. 1850. 1487—88, saa at der kun var Tale om i Henhold til det i Valglov 16. Juni 1849 §§ 18, 37 tagne Forbehold at ordne Færøernes Repræsentation i Rigsdagen. De slesvigske Distrikter maatte derimod, efterat Grlbest. 29. Aug. 1855 havde indskrænket Grl. 1849 til Kongeriget Danmarks særlige Anliggender og erklæret det i sammes Indledning tagne Forbehold for fyldestgjort, betragtes som liggende ganske udenfor