111
Grundloven. Det var uden Tvivl ogsaa mere praktiske Hensyn til det Ønskelige i en snarlig Tilendebringelse af Indlemmelsen end Overbevisningen om det i retlig Henseende Korrekte i den af Regeringen foreslaaede Fremgangsmaade, der bevægede Rigsdagen til at følge denne, s. Rigsdagstidende 16. Session Anhang B. 675—76.
§ 29.Fortsættelse.Den formelle Fremgangsmaade ved Grundlovsforandringer.
Den første Fordring, som i saa Henseende maa opstilles, er, at det fremsatte Forslag maa forkynde sig som indeholdende en Forandring i eller Tillæg til Grundloven, s. Folkethingets Forretningsorden § 20, Rigsdagstidende 4. ordentlige Samling 1669—70. Ligesom dette allerede synes at fremgaae af Udtrykkene i Grl. § 95. 1. M., saaledes stem mer det ogsaa med Sagens Natur, da den stærke Opfordring til en grundig Prøvelse, som en saadan Betegnelse indeholder, i modsat Fald vilde savnes. Som Følge heraf kan man ikke forvandle en sædvanlig Lov til en Grundlovsbestemmelse ved i Henhold til Grl. § 95. 3. M. at lade den vedtage i uforandret Skikkelse paa en nyvalgt Rigsdag.
Forslaget kan efter den udtrykkelige Bestemmelse i Grl. §95. 1. M. fremsættes ikke blot paa en ordentlig, men ogsaa paa en overordentlig Rigsdag[1]), s. derimod Grl. 5. Juni 1849 § 100. Det kan fremdeles fremsættes ikke blot af Regeringen, men ogsaa af enhver Rigsdagsmand, og det er ligegyldigt, i hvilket Thing Forslaget fremkommer og først behandles, s. Grl. 1866 §§ 23, 44, jfr. derimod § 48. Da Forslaget ifølge sit Indhold hører til Lovgivningssphæren, og da det er bestemt til at blive en Grundlov, s. Grl. § 95, maa det behandles i Overensstemmelse med de almindelige Regler om Lovforslags Behandling i formel Henseende, s. Grl. §§ 52, 53, altsaa navnlig behandles tre Gange i hvert Thing. Naar Forslaget skal lede til noget Resultat, maa der i begge
- ↑ Om disse Begreber vil blive handlet nærmere nedenfor.
