Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/134

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

112

Thing vedtages en overensstemmende Beslutning, der gaaer ud paa en Forandring i eller et Tillæg til Grundloven, hvorimod det naturligvis ikke er nødvendigt, at den vedtagne Beslutning stemmer med det oprindelige Forslag.

Den af Rigsdagen vedtagne Beslutning bliver ikke, som andre af Rigsdagen vedtagne Lovforslag, s. Grl. § 24, at forelægge Kongen til Stadfæstelse, s. derimod Grl. 1849 § 100, og selv om en saadan Stadfæstelse maatte blive erhvervet, bliver Forslaget ikke derved til Grundlov. Denne Karakter kan det først faae efter en ny Vedtagelse af Rigsdagen. Den første Betingelse for, at det vedtagne Forslag kan lede til et Resultat, er nu, at Regeringen vil fremme Sagen, s. Grl. § 95. 2. M. Ønsker Regeringen ikke dens videre Fremme, behøver den blot at forholde sig passiv, og Sagen vil da af sig selv falde bort. Vil Rigsdagen derimod fremme Sagen, opløses Rigsdagen, s. Grl. § 22, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget, s. Grl. § 95. 2. M.

Forslagets Behandling bliver derefter at fremme paa den nyvalgte Rigsdag, der efter Grl. § 22 skal sammentræde inden to Maaneder efter Opløsningen, og med Hensyn til hvilken det efter den udtrykkelige Udtalelse i Grl. § 95. 3. M. er ligegyldigt, om den er ordentlig eller overordentlig. Det er uden Tvivl ikke nødvendigt, at det i den foregaaende Rigsdagssamling vedtagne Forslag paany fremsættes som Forslag af Regeringen eller et Rigsdagsmedlem, men det er vistnok det Naturligste at følge den Fremgangsmaade, som var foreskrevet i de ældre Forretningsordener for Folkethinget og Landsthinget.[1]) Herefter betragtedes det tidligere vedtagne Grundlovsforslag som hvilende, og maatte derfor af Formanden i det Thing, hvor det sidst var vedtaget, tilstilles det andet Thing til videre grundlovmæssig Behandling. I formel Henseende bliver Forslaget i den anden Rigsdagssamling, lige-


  1. S. Folkethingstidende 6. Session 2. Samling 31, Landsthingstidende 6. Session 63—64. I den nye Forretningsorden for Landsthinget findes ingen Udtalelse om dette Spørgsmaal.