113
som i den første, at behandle efter lignende Regler, som andre Lovforslag, s. Grl. §§ 52, 53. En væsentlig Betingelse for, at Forslaget kan blive Grundlov, er det nu, at det ved tages uforandret i samme Skikkelse, som i forrige Samling, s. Grl. § 95. 3. M. Enhver Forandring vil altsaa, selv om den er nok saa ubetydelig, og selv om den kun gaaer ud paa at udslette en Del af den tidligere Beslutning, s. Folkethingstidende 5. Session 4643, tilintetgjøre Virkningen af det i den forrige Samling Forhandlede, hvorimod den i den nye Samling tagne Beslutning maa kunne tjene som Udgangspunkt og Grundlag for en ny grundlovmæssig Behandling.
Fremdeles er det en Betingelse for, at Forslaget kan blive Grundlov, at det vedtages af den første, efter Opløsningen sammentrædende Rigsdagssamling. Nogen Tvivl herom kunde muligvis hentes fra den Omstændighed, at Grl. § 95 3. M. benytter Udtrykket »den nyvalgte Rigsdag«. Dette Udtryk synes nemlig kun at betegne Indbegrebet af de nyvalgte Rigsdagsmedlemmer, s. Grl. 1849 § 13, og Grundlovens Fordring kunde altsaa synes fyldestgjort, selv om Vedtagelsen først skete paa den anden eller tredie Rigsdagssamling, naar denne blot fandt Sted, inden en Opløsning var skeet, og inden Rigsdagsmændenes Mandater vare udløbne. Det kan imidlertid betragtes som afgjort, at dette ikke er Grundlovens Mening. Allerede efter Grl. 1849 § 100 3. M., der benyttede det lignende Udtryk »den nye Rigsdag«, var det vistnok klart, at dette Udtryk maatte forstaaes paa samme Maade, som det i Paragraphens andet Membrum brugte Udtryk »den næste Rigsdag«, saa at altsaa Vedtagelsen maatte skee paa den første efter Opløsningen sammentrædende Rigsdagssamling. Hertil kommer nu efter Grl. 1866 § 95 den Omstændighed, at Paragraphen benytter Udtrykket »den nyvalgte, ordentlige eller overordentlige Rigsdag«. Adskillelsen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage refererer sig nemlig kun til den til Funktion sammentrædende eller sammentraadte Rigsdag eller Rigsdagssamling, og da Paragraphen benytter den bestemte Artikel »den«, maa den nødvendigvis sigte til
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
8
