115
ver Forslaget Grundlov, s. Grl. § 95. 3. M. og med Hensyn til fremtidige Forandringer i samme bliver atter § 95 an vendelig, forsaavidt den nye Grundlovsbestemmelse ikke selv indeholder en modsat Kegel. Naar en Bestemmelse, der ifølge sit Indhold burde be handles efter Forskrifterne i Grl. §95, ikke er bleven tilveiebragt paa denne Maade, men kun ved simpel Lov, er saa Meget afgjort, at den ikke er bleven nogen Grundlovs bestemmelse, og at den følgelig kan ophæves ved simpel Lov. Hvorvidt en saadan Lov i Øvrigt kan have nogen Gyldig hed og navnlig, om den kan tilsidesættes af Domstolene, vil blive undersøgt nedenfor i Afsnittet om den dømmende Magt.
§ 30.Andre Kilder.
Foruden Grundlovene, der danne Forfatningsrettens Hovedkilde, bliver der tillige Spørgsmaal om forskjellige andre Retskilder. Som saadanne kunne nævnes:
1.Sædvanlige Love eller de af Rigsdagen under Iagttagelse af en vis formel Fremgangsmaade vedtagne og af Kongen stadfæstede Beslutninger, s. Grl. §§ 2, 23, 44, 52, 53, jfr. § 24. Blandt disse kunne særlig fremhæves de i Grundloven bebudede eller forudsatte, organiske Love, der skulle tjene til at føre Grundlovens Bestemmelser ud i Livet. Af saadanne Love findes endnu ingen efter Grl. 1866 og navnlig er den i Grl. §§ 32, 33, 40 og 5. midl. Best. bebudede Valglov endnu ikke udkommet[1]) Derimod ere en stor Del vigtige organiske Love udstedte i Henhold til Forskrifterne i Grl. 1849, der for saa vidt i det Væsentlige stemmer med Grl. 1866, s. saaledes Presselov 3. Jan. 1851, smh. med Straffelov 10. Febr. 1866 §§ 73, 82, 85—87, 90, 93, 94, 156, 184, 215—17, 220, 309, jfr. Grl. 1849 § 91, Grl. 1866 § 86, Næringslov 29. Dec. 1857, jfr. Grl. 1849 § 88, Grl. 1866 § 83, Pen-
- ↑ S. nu Lov 12. Juli 1867.
Udg. Anm.
8*
