Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/146

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

124

Anden Afdeling.Om Kongens retlige Forhold.


§ 33.

Ifølge Grl. § 1 er Regeringsformen i Danmark monarkisk, idet Riget styres af en Konge, der med de i Grundloven fastsatte Indskrænkninger har den høieste Myndighed over alle Rigets Anliggender, s. Grl. § 11. Den er imidlertid kun indskrænket monarkisk, s. Grl. §§ 1, 11; Grundloven har nemlig ikke koncentreret den fulde Statsmagt hos Kongen, men denne maa dele sin Myndighed med andre Autoriteter, idet kun den udøvende Magt tilkommer ham alene, medens den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening, og den dømmende Magt hos Domstolene, s. Grl. § 2, og han er derhos ved enhver Regeringshandling bunden til ansvarlige Ministres Medvirkning, s. Grl. §§ 11—14. jfr. Grl. 1849 §§ 1, 2, 18—20, Forfl. 1855 §§ 1, 9, 21, jfr. §§ 10—12, Grl. 1863 §§ 1, 9, 18, jfr. §§ 10 og 11, see ogsaa det ganske modsatte Princip i Fdn. 26. Juli 1854 §§ 4, 7 ff. Endelig udtaler Grl. § 1, at Kongemagten er arvelig. De nævnte, almindelige Grundsætninger finde deres Udvikling og nærmere Bestemmelse i Grundlovens følgende Forskrifter.