125
Første Afsnit.Om Thronfølgen og de med samme i Forbindelse staaende Forhold.
Første Kapitel.Om Thronfølgen.
§ 34.Betingelserne for Arveret til Thronen.
Ifølge Grl. § 1 er Kongemagten arvelig, og den første Betingelse for at opnaae samme er altsaa at have Arveret til Thronen. Først naar den efter den gjældende Arvelovgivning arveberettigede Slægt fuldstændig er uddød, kan der blive Spørgsmaal om at tillægge en udenfor samme staaende Person Adkomst til Thronen, s. Grl. § 8. 4. M., men fremtidig vil da atter Sukcessionsretten beroe paa, at den Paagjældende ifølge sit forhold til Stifteren af det nye Dynasti har Arveret til Thronen, s. Grl. §§ 1, 8. 4. M.
Grl. § 1 bestemmer fremdeles, at Arvefølgen er den i Thronfølgelov 31. Juli 1853 Art. 1 og 2 fastsatte. Ved Arvefølgen tænkes her saavel paa Reglerne om selve Arveretten og Betingelserne for samme, som paa Reglerne om Rækkefølgen mellem de Arveberettigede indbyrdes eller Arvefølgen i snevrere Betydning, s. ogsaa Grl. 1849 § 4, sammenholdt med Epilogen, hvilke Gjenstande ogsaa begge omhandles i Loven 1853 Art. 1 og 2.
Thronfølgeloven skjelner nu mellem Arvefølgereglerne for den Tid, hvori det oldenborgske Dynasti endnu maatte vedvare, og dem, der skulle gjælde for det Tilfælde, at samme maatte uddøe. Med Hensyn til det første Tilfælde henviser den til Reglerne i Kongelov 1665 Art. 27—40, men gjør dog den meget væsentlige Forandring i disse, at Arveretten kun skal tilkomme det fra Kong Frederik III paa Sværdsiden nedstammende, mandlige Afkom, saa at den Arveret, der efter Kongeloven tilkom de fra Kong Frederik III nedstammende kvindelige Agnater og mandlige og kvindelige Kognater, bortfalder. Derimod foreskriver den for det Tilfælde, at de efter den saaledes gjorte Indskrænkning
